Centraleuropæisk indblik: Tjekkiet og Slovakiet stormer frem
25 år efter murens fald er Tjekkiet og Slovakiets økonomi vokset i rekordfart og nærmer sig nu for alvor EU gennemsnittet.
Af Søren Riishøj, lektor i Statskundskab, SDU
Tjekkiet/Slovakiet: Her hvor 25 året for murens fald nærmer sig med hastige skridt, er det populært at gøre status. De tjekkiske og slovakiske medier offentliggjorde således den 6. oktober en økonomisk status over de 25 år, og denne rapport giver, set med centraleuropæiske øjne, grund til tilfredshed.
Det tjekkiske BNP er ifølge ekspertanalysen over de 25 år steget med over 500 procent, dvs. fem gange. I 1992 var det 672 mia. tjekkiske kroner, i dag er det over 4.000 ifølge det tjekkiske statistiske kontor (CSU). Målt i faste priser, hvor der tages højde for prisstigninger, er der tale om en vækst på godt 50 procent. Økonomen David Mack fra ”Deloitte” fremhæver også den forbedrede økonomiske udvikling og ikke mindst, stigningen i levestandard. Reallønnen er i gennemsnit steget 52 procent, nominelt 800 procent., dvs. otte gange.
I Tjekkiet har der således været en 60 procent vækst i produktivitet målt efter faste priser. Måler man i bruttonationalprodukt (BNP) pr. Indbygger, er der tale om en vækst på ikke mindre end 389 procent siden 1989. Målt efter købekraftparitet har Tjekkiet nu nået 80 procent af EU gennemnittet, mod 60 procent i 1993 og 76 procent i 2003.
Gang i Slovakiet
Men er det gået endnu hurtigere i Slovakiet. I 2003 var det slovakiske BNP på 57 procent af EU-gennemsnittet, i dag 76 procent. Det betyder, at Tjekkiet og Slovakiet i dag er kommet op på samme niveau, selvom, at tjekkerne gennemførte overgangen til markedsøkonomi først i 1990erne, mens slovakkerne først for alvor fra sidst i 90erne. Den økonomiske fremgang for Slovakiet skyldes meget landets gunstige geografiske placering, en veluddannet arbejdskraft og en ganske fornuftig økonomisk politik. På samme måde som i Tjekkiet er der i Slovakiet ikke godt nok styr på korruptionen, men det har ikke været en hindring for vækst. Centrum-højre-regeringen ledet af Mikulas Dzurinda lagde i 1998 ud med en hård økonomisk omstilling, der dengang førte til protester. Denne økonomiske linje har grundlæggende heller ikke ændret sig i socialdemokraten Robert Fico’s regeringsperioder og har siden årtusindeskiftet ført til rigtig mange udenlandske investeringer i Slovakiet. Siden medlemskabet af EU også en del penge fra EU.
Politisk stabilitet
Ser vi på erhvervssammensætningen er der også sket forandringer. Fra 1989 til i dag er landbrugets andel i Tjekkiet faldet fra 8.3 procent helt ned til 2.3 procent af de beskæftigede, serviceerhvervene er gået fra 45 til 60 procent. Når det gælder social ulighed, hører Tjekkiet, som beskrevet i en analyse for nylig (læs her), til blandt de mindst socialt ulige lande i Europa, mens Slovakiet hører til midterfeltet. I både Tjekkiet og Slovakiet er socialdemokraterne ved magten, i Tjekkiet samarbejder CSSD med det kristelig-demokratiske parti og forretningsmanden Andrej Babis’ ANO. At dømme efter meningsmålingerne er Babis’ ANO lige nu klart største parti med omkring 30 procent af stemmerne. Socialdemokraterne er på omkring de 20 procent, så regeringen i Prag har fortsat solidt tag i vælgerne. I Slovakiet fik Robert Fico’s parti Smer-SD flertal alene ved det sidste parlamentsvalg til. Det betyder, at ikke alene ser det pænt ud økonomisk i de to lande, – bestemt ogsånår det gælder politisk stabilitet