Centraleuropæisk indblik: Polens prorussiske stemme

Foto: Olek Remesz

Foto: Olek Remesz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2

Polen: I Polen er der stor enighed blandt de politiske partier om den hårde linje over for Rusland, men enigheden er ikke hundrede procent. Det ses tydeligt under den præsidentvalgkamp, der lige nu er i fuld gang.Venstrefløjssammenslutningen SLDs kandidat Magda Ogórek, har ligefrem erklæret, at hun vil ringe den russiske præsident Vladimir Putin op, mens formanden Leszek Miller har provokerende sagt, at ”enhver stat, der har en stærk hær, stræber efter at udvide sit territorium.

Bondepartiet (PSL) har længe været kendt for sine pro-russiske standpunkter, inspireret af mellemkrigsperiodens kendte polske politiker Roman Dmowski. Frem for alt gælder det for kandidaterne om at positionere sig i valgkampen, og fange de trods alt mange vælgere, der fraviger den hårde kurs.

PSL taler for bønderne, som har tabt mange penge på grund af sanktionskrigen med Rusland. Meningsmålinger viser også stor modstand mod at sende regulære våben til regeringen i Kijev. Anti-ukrainske stemninger finder er i Polen også historisk forbundet med de massakrer som ukrainske militser udførte mod polakker under Anden Verdenskrig.

Kilde: det polske Gazeta Wyborcza

Share This