Centraleuropæisk indblik: Flygtninge og tjekkisk indenrigspolitik

Den tjekkiske hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

Den tjekkiske hovedstad Prag Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Tjekkiet: ”Flygtningekrigen” har sat dybe spor i tjekkisk politik. Uanset at regeringen på EU-topmødet stemte imod obligatoriske kvoter, har højrefløjen angrebet regeringen for ”eftergivenhed”. Den tjekkiske regering ønsker ikke at følge Robert Fico i Slovakiet, nægte at efterkomme EU’s beslutning og anke den til Domstolen.

Den hårde linje har desuden givet det kriseramte borgerlige parti ODS et hårdt tiltrængt løft i meningsmålingerne. Partiets leder Petr Fiala har ligefrem forlangt det tjekkiske EU-medlemskab genforhandlet.

Takket være sin modstand har også Milos Zeman fået større opbakning. Tilliden til ham er ifølge meningsmålinger steget fra 45 til 55 procent på rekordtid.

Før ”flygtningekrigen” var støtten for nedadgående, men den hårde linje øger Zeman’s chance for genvalg i 2017. I Prag cirkulerer ellers en rygte om, at tidligere præsident Václav Klaus agter at stille op ved næste præsidentvalg, hvilket er muligt for ham ifølge grundloven.

Som Zeman har Klaus engageret sig meget kraftigt i flygtningedebatten og igangsat sin egen underskriftindsamling via internettet.

Erik Tabery fra ugeskriftet ”Respekt” mener, at den udbredte modstand i Tjekkiet mod flygtninge og EU et stykke kan forklares historisk, den dybe følelse af at blive forrådt af Vesten med rod tilbage til München-forræderiet i 1938.

Modstanden går også dybt ind i det tjekkiske Socialdemokrati (CSSD). Václav Havel’s politiske linje er blevet svækket over tid, og har ingen lederskikkelse i dag. Flertallet af politikerne, siger Tabery, behersker ikke fremmedsprog og er måske derfor kun lidt internationalt orienteret.

Share This