Centraleuropæisk indblik: Chokvalg i Ungarn

Et Jobbik arrangement i Ungarn  Foto: Rovás Alapítvány

Et Jobbik arrangement i Ungarn Foto: Rovás Alapítvány

Det yderliggående højreparti Jobbik har ved suppleringsvalget i den ungarske by Tapolca klart besejret landets regerende parti Fidesz

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Ungarn: De ungarske medier har i de seneste dage ivrigt kommenteret det suppleringsvalg, der blev afholdt for en uges tid siden i byen Tapolca, som var udløst af et Fidesz parlamentsmedlems død.Det blev vundet stort af det yderliggående højreparti, Jobbik, der hermed tog mandatet fra Fidesz.

Jobbik vandt 55.2 procent af stemmerne (mod 29.84 ved valget i 2014), Fidesz 25.45 procent mod 39.90 procent i 2014, og Socialistpartiet 15.85 procent mod 23.83 procent sidste år.

Hermed er der lagt yderligere afstand til Fideszs 2/3 flertal i parlamentet. Noget er gået helt galt i Orbán’s Ungarn, siden vi kan få et sådant valgresultat, skriver det ungarske nyhedsmedie Hungarian Spectrum.

Hungarian Spectrum mener dog samtidigt, at resultatet ikke skal ”overdramatiseres”, da lokale forhold spillede en rolle ved valget.

Jobbik’s kandidat Lajos Rig kommer fra byen Tapolca, der kan med andre ord være tale om lokalpatriotisme.

Det spiller også en rolle, at Jobbik i langt højere grad end de andre partier var i stand til at mobilisere sine vælgere. Mange tro Fidesz vælgere var denne gang sofavælgere.

Share This