Ad

Centraleuropæisk indblik: Centraleuropa og EU’s flygtningepolitik

Visegrad landene

Visegrad landene

Visegrad-landende bestående af Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn afviser de europæiske flygtningekvoter og tvang ved fordelingen af flygtninge

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Tjekkiet/Slovakiet/Polen/Ungarn: Det er ingen hemmelighed, at EU-landene er dybt splittede, når det gælder strømmen af flygtninge fra Afrika og Mellemøsten. Alle fire Visegrad-lande (V4) er enige om at afvise tvang, når det gælder fordelingen af flygtninge. Det kom med al tydelighed til udtryk også på EU-topmødet sidste uge.Robert Fico erklærede, at Slovakiet er villig til at modtage et antal flygtninge uanset deres religion, men antallet må være op til en forhandling. Flygtningesagen har i øvrigt givet anledning til demonstrationer rundt om i Slovakiet, mest igangsat af forskellige højreekstreme grupperinger.

Tjekkiet deler synspunktet om frivillighed og fastslår, at fordelingen af flygtninge skal være ”meningsfuld”, og at også andre lande, frem for alt Grækenland og Italien, skal ”opfylde deres forpligtelser”.

Polen har generelt været stærkt tilbageholdende, når det gælder om at give asyl. Det gælder såvel flygtninge fra muslimske lande som flygtninge fra Ukraine.

Via en privat hjælpeorganisation har 60 kristne familier fra Syrien fået asyl, og når det gælder Ukraine, har et begrænset antal ukrainere fra Donbas med polske rødder også opnået asyl.

Men Polen er en af de få stater i Europa med meget få udlændinge, og begrebet polak-katolik, homogenitet, er dybt rodfæstet i den nationale identitet.

Ungarn har over de seneste måneder oplevet en regulær indvandringsbølge, over 60.000 siden nytår, via Bulgarien og Serbien. Langt de fleste ønsker at rejse videre til Østrig og Tyskland, men Dublin-konventionen, som Ungarn har tiltrådt, giver ret til at sende flygtninge tilbage til første modtagerland.

Det frygter Ungarn, som ligeledes frygter, at Tyskland og Østrig (som Frankrig) indfører grænsekontrol. Ungarn ønsker derfor at blive friholdt fra Dublin-konventionen, i hvert fald midlertidigt. Kapaciteten for opsamling af flygtninge i lejre er overskredet, siges det.

Op til EU-topmødet sagde Orbán lige ud, at migranter skal ”eksporteres”, ikke ”importeres”. Velgørenhed er godt, men beskyttelse mod økonomiske migranter er også nødvendig. Vi er et folk ”med hjerter, men også med hjerner, og hjerte og hjerne skal være i balance”, erklærede han.

Regeringens talsmand Zoltán Kovácz siger til nyhedsbureauet MI, at Visegrad-landene lobby’ede dygtigt for deres fælles sag under EU-topmødet, og han glædede sig over de andre Visegrad-staters støtte til den hårde ungarske linje.

Flygtningespørgsmålet er noget af en ”gave” til Orbán, for så vidt Fidesz på det sidste har oplevet et løft i meningsmålingerne.

Kommentatorer er enige om, at én væsentlig grund til Visegrad-landenes, og især Tjekkiets, Slovakiets og Ungarns modstand mod ”tvangsfordeling” af flygtninge er, at de tre lande i forvejen kæmper med integrationen af hundredetusinder romaer.

At få et stort antal fra Afrika og Mellemøsten oven i, virker afskrækkkende på langt de fleste. Der er frivillige hjælpeorganisationer og enkeltpersoner, der går imod den hårde linje, men de er i klart mindretal.

EU’s præsident, Donald Tusk er i øvrigt blevet kritiseret for på EU-topmødet ensidigt at forsvare Visegrad-staternes synspunkter. På for eksempel det tjekkiske nyhedsbureau CTK’s hjemmeside har der kunnet stemmes om emnet, og selv her er omkring 85 procent for den hårde politik.