Centraleuropæisk indblik: Bøderegn til polske chauffører

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: Mere end en halv million zloty (op mod en million danske kroner), så meget kan polske chauffører og transportfirmaer risikere at skulle betale for at transportere immigranter og flygtninge til Storbritannien.Immigranter fra Mellemøsten og Afrika bestormer bogstaveligt de polske lastbiler for at komme til Storbritannien, skjuler sig i lastbilerne. Det sker formentlig for det meste uden chaufførernes viden, men det er langtfra en undskyldning, de britiske grænsevagter godtager. Der har siden årsskiftet været mindst 12.000 forsøg på illegal transport fra Frankrig til Storbritannien.

Under visse omstændigheder kan bøden nedsættes, men omkostningen er blevet et kæmpeproblem, og Polen er som bekendt en europæisk supermagt, netop når det gælder transport.

Bøderne har bragt mange polske (og andre) transportfirmaer på bankerottens rand både grund af bøderne, og fordi de lange kontrolprocedurer ved grænsen ganske enkelt ødelægger de transporterede varer, ofte let fordærvelige fødevarer.

Dominika Maciejasz skriver i ”Gazeta Wyborcza” om et firma, der har været tvunget til at kassere 20 tons mælkeprodukter og 22 tons tomater til en værdi af 85.000 zloty, over 100.000 danske kroner. Chaufførerne må gennemgå ekstra uddannelse og firmaerne betale dyre forsikringer.

Ofte placerer immigranterne sig på lastbilerne på en måde, der gør det svært at opdage dem, inden de når grænsen til Storbritannien, hvor kontrollen er langt mere grundig end på den franske side.

At immigranter og flygtninge ikke vil blive i Frankrig, men absolut vil til Storbritannien skyldes ifølge Maciejasz, at Storbritannien yder bedre sociale tilskud, højere løn, og at der ikke som i Frankrig er udsigt til hård straf, hvis der tages illegalt arbejde.

Dertil kommer at mange har slægtninge og bekendte, der allerede har bosat sig i Storbritannien.

Share This