Bulgarien vil fortsat bruge kul

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck


Bulgarien: Et stort flertal i det bulgarske parlament har, med 187 stemmer for og kun 11 imod, afvist et forslag om at formindske kulforbruget og dermed følge EUs klimamål. 1500 minearbejdere og forbrugere demonstrerede uden for parlamentet, da forslaget blev debatteret. Mange demonstranter var fra miner og kraftværker ved Maritsa East lignit kul komplekset i det sydlige Bulgarien, som beskæftiger 10.000 personer.

Kulfyrede værker står i dag for 45 pct. af landets elproduktion. Kul vil øge energisikkerheden og landets suverænitet og mindske den sociale utilfredshed, siges det. I 2022 gik regeringen med til at reducere forbruget af kul for at få penge fra EUs genopretningsfond. Om vedtagelsen i parlamentet vil betyde færre penge fra EU, ved vi endnu ikke. EU har indtil videre fulgt en klart blødere linje over for Bulgarien end over for Polen og Ungarn. søren.riishøj

Share This