Bulgarien og Polen slås om plads i FNs sikkerhedsråd

FN Sikkerhedsråd Foto- Kremlin

FN Sikkerhedsråd Foto- Kremlin

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Bulgarien/Polen: Vi må prøve at tale os frem til en aftale med Bulgarien om en af de ikke-faste, men ikke desto mindre meget prestigefyldte pladser i FNs sikkerhedsråd for perioden 2018-19. Det udtaler Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski.

Sikkerhedsrådet har fem faste medlemmer, USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien og derudover 10 ikke-faste pladser, der går på skift mellem medlemsstaterne og indehaves i to-årige perioder.

Fra Central- og Østeuropa har ikke alene Polen, men også Bulgarien anmeldt deres kandidatur. Polen anser sin chance for høj, landet er større og rigere, yder mere u-landsbistand og deltager i flere FNs operationer. Dertil kommer, at Bulgarien samtidig også lægger ind på billetten på posten som FNs generalsekretær.

En hæmsko for Polen kan være, at Bulgarien i højere grad end Polen politisk er på bedre fod med Rusland, der som fast medlem af sikkerhedsrådet har et afgørende ord at skulle have sagt. Waszczykowski vil formentlig forsøge at få Bulgarien til at trække sit kandidatur tilbage og i stedet koncentrere sig om generalsekretær-posten.

Share This