Brutalt overfald i Prag skaber overskrifter i Tjekkiet og Holland

De tre mest agressive hollandske mænd Foto: Politiet Prag

Tjekkiet/Holland (VIDEO): En gruppe hollandske turister i Prag mente åbenbart, at man gerne må bringe egen alkohol med på en restaurant i Prag. Gruppen, bestående af syv mænd med hollandsk statsborgerskab, kom med egne ølkrus med øl i på en café i Prags indre by og blev ganske agressive, da tjeneren på caféen gjorde dem opmærksom på, at man ikke må drikke medbragt alkohol på restauranten.

Så agressive, at tjeneren efter et efterfølgende slagsmål endte på en intensiv afdeling på et hospital i Prag og i to dage var i livsfare. De syv mænd i alderen af 24 til 34 år flygtede efterfølgende fra stedet og blev efter en efterfølgende efterlysning arresteret i Prags lufthavn dagen efter.

To af mændene er nu sigtet for overfald af grov karakter og for at bringe en anden persons liv i fare og risikerer op imod 10 års fængsel, tre personer fik i en umiddelbar dommerafgørelse otte måneders betinget straf og udvisning fra Tjekkiet i fem år, mens to personer, som forsøgte at berolige sine venner er blevet løsladt.

Hollands udenrigsminister Stef Blok undskyldte på Hollands vegne de syv mænds optræden i Prag og har meddelt, at han skammer sig på sine landsmænds vegne. Sagen har fået en stor mediedækning i både Holland og Tjekkiet. ota

Share This