Besættelse af parlamentet i Polen, hvem vandt den kamp?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Meget kan er der siges om polsk politik, men kedeligt er det bestemt ikke. Siden den nye regering kom til i 2015 har der været landsdækkende demonstrationer mod regerings politik, og mange har samlet adskillige tusinder. De har især været rettet mod indgreb over for forfatningsdomstolen, stramninger over for medierne, skærpelse af abortlovgivningen og på det seneste skole- og uddannelsesreformer.

Senest, i december 2016, kom det til besættelse af parlamentets mødesal. Og netop besættelsen af parlamentet er genstand for en interessant analyse, skrevet af Malwina Dziedzic i ”Polityka”. Hun rejser to relevante spørgsmål: hvem slap bedst ud af den konflikt, regeringen eller oppositionen? Og hvem inden for oppositionen kunne score flest points?

Der er i hvert fald inden som helst tvivl om regeringens og Jaroslaw Kaczynski’s holdning. Besættelsen af parlamentet var et kupforsøg, et forsøg på at skabe et ”polsk Maidan”, og inspireret fra Moskva. De parlamentsmedlemmer, der deltog, bør som minimum idømmes bødestraffe, et synspunkt der også er fremført af Pawel Kukiz, lederen af gruppen ”Kukiz-15”.

Inden for oppositionen synes Borgerplatformen at være sluppet bedst fra aktionen. Formanden Grzegorz Schetyna erklærede i forbindelse med aktionens ophør, at ”aktionen er standset, men ikke afsluttet”, forstået på den måde, at den genoptages, dersom regeringen igen griber til udemokratiske metoder.

Det er gået mindre godt for den anden oppositionsleder, Ryszard Petru, formanden for ”Nowoczesna” (”Moderne”). Han har vaklet under aktionen og er i øvrigt blevet ramt af en helt personlig ”skandale” i sit eget parti, en ”eskapade” i forhold til en kvindelig parlamentariker i sit eget parti, hvad det udtryk så dækker over. Stemningen i partiet er spændt både som følge af dette og aktionen.

I de seneste meningsmålinger har Borgerplatformen da også fået et øget forspring (på 6 pct.) i forhold til ”Nowoczesna”. Det tredje oppositionsparti, Bondepartiet PSL, trak sig tilbage efter få dage tilbage fra aktionen i parlamentet, iflg. Dziedzic af frygt for, at deltagelse i aktionen skader partiet lokalt.

At dømme efter meningsmålingerne har aktionen i parlamentet bestemt ikke gavnet oppositionen, 49 pct. af polakkerne støtter således ikke aktionen, der gør kun godt 20 pct. Kort sagt er konklusionen: Kaczynski er godt nok blevet ”forskrækket”, men heller ikke mere end det, Petru og ”Nowoczesna” er til gengæld blevet hårdt ”forslået”, mens Schetyna og Borgerplatformen blevet styrket.