Baltiske lande ramt af voldsomme prisstigninger

Lidl supermarked Foto: Artur Andrzej

Estland/Letland/Litauen: Den gennemsnitlige inflation i de 27 EU lande er i øjeblikket præcis 10 procent, i de baltiske lande er den dobbelt så høj, og i Letland nåede inflationen endda på 21,4 procent.

Når en kunde i Baltikum vil købe mad, som for et år siden kostede 50 euro, bliver kunden i dag opkrævet mere end 70 euro. “Melpriserne er steget mest jævnt blandt basisfødevarerne – hvedemel med 84 procent og rugmel med 69 %,” citerer mediet ERR Merit Mikkova fra Estlands Økologisk Platform.

I Letland er det sukker, der er steget mest, 86,2 %. Vegetabilsk olie er 44% dyrere, mælk 45,3% og brød 42 %.

Fødevarepriserne i Litauen steg i løbet af tolv måneder i gennemsnit med mere end en tredjedel. Det samme er tilfældet med priserne på læskedrikke. Nogle produkter kan umiddelbart virke som om de ikke er steget markant i pris, men det er de alligevel. “F.eks. sælges mælk ikke mere i en liters emballage, men har en volumen på 0,9 eller 0,85 liter,” skriver LRT. Lignende tricks bruges ifølge LRT også af smørproducenterne.

Regeringer i de baltiske stater er begyndt at lede efter måder som vil mindske inflationens indvirkning på borgerne. Det estiske finansministerium meddelte allerede sidste år, at det vil hæve indkomstbeløbet, som man ikke skal betale indkomstskat af. Det blev hævet fra 500 euro om måneden til 654 euro. ota

Share This