Atomkraft vinder frem, men der er store  problemer

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Siden krigen i Ukraine har brug af atomkraft fået en renaissance. Målet er helt at frigøre sig fra Rusland energimæssigt. Men let bliver det ikke. Det russiske selskab ROSATOM  Europa stod ved årets begyndelse for 30 pct. af atomreaktorerne i Europa og endnu mere i Central- og Østeuropa. I Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn er 14 russisk byggede reaktorer i drift lige nu. Tjekkiet satser på, at atomkraft på sigt skal dække over 50 pct. Den sidste slovakiske reaktor i Machovec er af russisk design, men ikke bygget af ROSATOM.

Tjekkiet har indgået aftaler med det amerikanske Westinghouse og det franske selskab Fromatom.  Iflg. eksperter vil Europa i heldigste fald kunne frigøre sig fra afhængigheden af ROSATOM i 2026-2027. Et totalt forbud vil ramme Ungarn særlig hårdt. At opføre nye, underforstået ikke-russiske værker er dyrt og komplekst. Og hvem skal bygge dem? Budgetoverskridelser og forsinkelser er næsten daglig kost.

Et særligt problem er oplagring af atomaffald. Lige nu har vi i Europa omkring 60.000 tons affald. Finland agter at lagre affald permanent og dybt under jorden, fra 2025  i Olkiuto. Slovakiet planlægger også at nedgrave atomaffaldet. ROSATOM bidrager selv til lagring af atomaffald, men det vil være fortid, når ROSATOM ikke længere er til stede i Europa. At eksportere atomaffaldet til lande uden for Europa er vanskeliggjort via “technical screening criteria”.

Brugen af mindre atomkraftværker (SMRs) bliver også mere udbredt. Som Danmark har Polen ingen atomkraft værker i dag, 90 pct. dækkes via brug af kul. Men Polen underskrev sidste efterår en aftale med Westinghouse om anlæg af det første atomkraftværk i Choszewo ved Østersøen. I 2040 skal efter planen 25-40 pct. af engergiforbruget dækkes af atomkraft. Danmark kan med andre ord se frem til at få et “nyt Barsebæk” på den anden side af Østersøen.

Danmark tog atomkraft ud af energiplanlægningen tilbage i 1983. Modstanden blev ikke mindre efter katastrofen på Tjernobyl værket i 1985 og flere atomkraftværker rundt om i verden. Atomkraft har i lyset af krigen i Ukraine fået flere tilhængere også herhjemme, men vi har vedvarende energi nok til at dække forbruget og behøver ikke atomkraft.