Asylsøgere og hjemløse forrest i vaccinationskøen i Tyskland

Vaccination.Foto: FEMA/Mark Wolfe

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Den tyske regering har forlængst offentliggjort listen over de personer, som står først i køen til at blive vaccineret mod covid-19. Efterfølgende har der været en del debat, da hjemløse og asylsøgere ligger højt på listen – nemlig i gruppe 3 på linje med 70-årige med forudgående sygdomme, ansatte i sundhedssektoren og politibetjente, som sendes ud til demonstrationer.

Flere faggrupper undrer sig og prioritering af vaccine-modtagere skaber debat i Tyskland. Blandt andet de tyske lærere, private praktiserende læger, supermarkedsansatte og buschauffører. De er i teorien  såkaldt „systemrelevante“ og dermed mere udsatte, da de er i direkte kontakt med langt flere mennesker. Alligevel er de anbragt meget længere nede i køen.

Årsagen til beslutningen skulle være, at asylsøgere og hjemløse på herberger lever tæt sammen under trange forhold, og flere tyske asylcentre har været hotspots for spredning af smitte.

Brevet udsendt i Tyskland
Share This