Ad

Armeniens regeringsleder overlever protesterne efter tabt krig, svært at finde en egnet efterfølger

Nikol Pashinyan under demonstrationerne før han kom til magten Foto: Yerevantsi

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Armenien/Aserbajdsjan: Efter det katastrofale nederlag til Aserbajdsjan i kampene om Nagorno Karabach mener stadig flere i Armenien, at landets ministerpræsident Nikol Pashinyan bør tage konsekvensen og gå af. Det er i sig selv helt forståeligt. Problemet er blot: hvem skal erstatte ham?

Blandt de mange der kræver hans afgang finder vi to store oppositionspartier, tidligere politiske ledere, medlemmer af Jerevan statsuniversitets akademiske råd samt adskillige af landets guvernører og borgmestre.  Præsident Armen Sarkisian har ikke lagt billet ind på posten som regeringsleder. Det har derimod Edmon Marukan, leder af oppositionspartiet ”Armeniens Lys”, men han er om muligt endnu mindre attraktiv end Nikol Pashinyan.

Oppositionen fremstår generelt svag og opsplittet. Marukan forbindes med styret før Pashinyan kom til i 2018. Det kommer ham til skade. Armenierne længes efter fornyelse, men det er svært at se fornyeren. Protesterne i kølvandet på nederlaget til Aserbajdsjan har i omfang været mindre end i 2018, dengang Pashinyan kom til magten; men den har skiftet form og taget karakter af civil ulydelighed, skriver Ani Mejlumian på ”Eurasianet” (10.12.20).

Pashinyan nægter at forlade posten lige nu. Skal jeg gå af og skydes, skal det være folkets ønske, ikke for at tilgodese bestemte gruppers (oppositionens), erklærer han. Indtil videre er det lykkedes politiet at få inddæmmet demonstrationerne et godt stykke ad vejen, men ikke altid med milde metoder. De fleste demonstranter er iflg. observatører folk med tilknytning til det gamle regime.