Armeniens bustrafiks forfald og charme

To PAZ 672 på busstationen i Jerevan Foto: Ota Tiefenböck

To PAZ 672 på busstationen i Jerevan Foto: Ota Tiefenböck

Armeniens svage økonomi afspejler sig i landets offentlige bustransport, men manglende økonomiske midler kan også have positive sider, især hvis man ikke er en daglig bruger af køretøjerne.

Af Ota Tiefenböck

Ota -nyt billedeArmenien: Armenien har den tvivlsomme ære at være blandt lande med det laveste bruttonationalprodukt i Europa. Levestandarden i Armenien er lav, og landets svage økonomi afspejler sig også i standarden af de køretøjer, der transporterer armenierne rundt i landets hovedstad Jerevan og til destinationerne i hele landet.

 

Foto: Ota Tiefenböck

Foto: Ota Tiefenböck

Her er den mest populære busmodel fortsat de russiske PAZ 672, hvis produktion begyndte sidst i tresserne. PAZ 672 har tidligere været den mest populære busmodel i hele det tidligere Sovjetunionen, og i Armenien lever busserne fortsat i bedste velgående.

Det til trods for, at de fleste af busserne har mange år på bagen. På grund af høje brændstofpriser er hovedparten af den armenske buspark ombygget til at køre på gas, men det gør busserne, som medbringer store lange gasbeholdere på taget, langtfra mindre interessante.

Tværtimod, og som det ofte plejer at være, er det der er skidt for nogen, godt for nogen andre. Så mens lav standard og rejsekomfort i de armenske busser formentlig er en daglig irritation for armenierne, er den en ekstra oplevelse for turisterne, som finder de gamle busser eksotiske og charmerende. Landets gamle buspark giver ligeledes en enestående mulighed for at opleve sovjetisk offentlig bustransport  fra tiden under Sovjetunionen.Transporten er en oplevelse. Busserne er drevet af private og er ofte meget overfyldte, så det kan være en udfordring at tilkæmpe sig en af de forholdsvis få nedslidte stole i den lille bus. Prisen på 100 armenske dram ( ca. 1,50kr) er der til gengæld ikke noget at klage over.

Busserne, de gamle PAZ 672 busser, nyere PAZ  eller Skoda og Liaz troleybusserne i Jerevan, er uden tvivl den mest populære transportform i hovedstaden. Vil man have lidt mere komfort, være en smule hurtigere fremme eller er destinationen ikke på en af buslinjernes køreplan, er små minibusser, de såkaldte mashrutkas en oplagt mulighed.

Foto: Ota Tiefenböck

 

De meste af dem er hviderussiske MAZ minibusser af en nyere produktionsdato, som kører i fast køreplan i hele Jerevan og omegnen. Også mashrutkas, som koster 50 procent mere end en almindelig bus, bliver ofte meget overfyldte.

Udsigterne for, at armenierne indenfor en overskuelig tidsramme kan stifte bekendtskab med moderne vestligt producerede busser er ikke specielt store. Et ustabilt politisk klima i landet og ikke just det, der tiltrækker vestlige investeringer eller giver armenierne en købekraft som vil gøre det muligt at investere i mere moderne køretøjer i fremtiden. De gamle, nedslidte, men også lidt nuttede PAZ 672 vil formentlig sørge for armeniernes transport i mange år endnu.

FAKTA

PAZ 672 blev produceret af den russiske busfabrik PAZ ( Pavlovsky Autobusny Zavod) i byen Pavlovoj årene 1968-1989. Bussen var en af de mest brugte busser til offentlig by- og landevejstransport i Sovjetunionen.

Share This