Angela Merkel på vej til Prag

Den tyske kansler Angela Merkel Foto: Jacques Grießmayer

Den tyske kansler Angela Merkel Foto: Jacques Grießmayer

Tjekkiet/Tyskland: Den tyske kansler Angela Merkel kommer den 25. august på et officielt besøg i Tjekkiet, hvor hun blandt andet skal mødes med den tjekkiske præsident Milos Zeman og Tjekkiets premierminister Bohuslav Sobotka, skriver tjekkiske medier.

Merkels besøg i Tjekkiet sker på et tidspunkt, hvor modstanden mod at modtage flygtninge i Tjekkiet stiger. Milos Zeman har udtalt, at muslimske flygtninge i Tjekkiet ville mindske sikkerheden i landet og har opfordrer Tjekkiets regering til at afvise flygtningekvoter vedtaget i september sidste år, som forpligter landet til at modtage knap 3.000 flygtninge.

Senest har eurokommissæren Günther Oettinger foreslået at harmonisere EU`s asyllovgivning og sociale ydelser til flygtninge, men det afvises pure i Tjekkiet.

Ifølge økonom Martin Slany fra Vaclav Klaus Instituttet, vil sådan en løsning have en negativ indflydelse på Tjekkiet, da ydelsernes størrelse vil gør det attraktivt for flygtninge at være i lande med lavere prisniveau og større købekraft. ota

Share This