Alvorlige sundhedsproblemer i Visegrad-landene, værst står det til i Polen

Illustrationsfoto: Norbert Kaiser

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Centraleuropa: I valgkampene overalt i Europa indtager problemerne i sundhedssektoren en central plads. Og valgkampen lige nu i Tjekkiet er bestemt ingen undtagelse fra den regel. Som de andre lande i Central- og Østeuropa indtager Tjekkiet en uheldig placering, når det gælder sundhed. ”Clinic Compare” har således ladet udarbejde en status over 179 lande i verden, og i den befinder Tjekkiet sig i den dårlige ende.

90 pct. af sygdommene er relateret til cancer, hjerteproblemer, diabetes og dårligt åndedræt, som igen er relateret til rygning, overvægt og alt for stort alkoholforbrug, pr. indbygger drikker tjekkerne 13.7 liter alkohol.

Når det gælder sundhedsvæsnets kvalitet ligger Tjekkiet ifølge det svenske ”Health Common Powerhouse” dog øverst blandt de centraleuropæiske lande. Her gives 1000 point for det perfekte sundhedssystem. Blandt de europæiske lande rangerer Holland højest med 927 point, Tjekkiet får 780, Slovakiet 670, Ungarn 575 og på sidstepladsen blandt Visegrad-landene har vi Polen med blot 564 point.

Endnu længere nede finder vi Bulgarien med 526 og Rumænien med 497 point. Forholdene i sundhedsvæsnet varierer fra land til land. Tjekkiet har frit lægevalg, og minder på det punkt om Tyskland. Men der er udbredt lægemangel. Slovakiet har oplevet alvorlige problemer med korruption inden for sundhedsvæsnet, fx når det gælder hospitalers køb af medicin og udstyr. Læger og sundhedspersonale er dårligt lønnet, hvilket gør, at mange læger og sundhedspersonale i øvrigt søger over i den private del af sundhedssektoren. ”

Penta-gruppen” har her været blandt de store investorer og agter at  opføre et nyt moderne hospital til omkring ikke mindre end 100 mio. euro. En del har valgt at rejse til udlandet og søge arbejde her. I Ungarn forsøgte den socialistisk-liberale regering i Ungarn tilbage i 2008 sig med en sundhedsreform, der blandt andet indførte mere patientbetaling, men forslaget blev stemt ned ved en folkeafstemning foranlediget af det daværende oppositionsparti Fidesz ledet af Viktor Orbán. Problemerne i sundhedssystemet er bestemt ikke blevet løst under Orbáns styre. Eksempelvis har landbefolkningen i Ungarn typisk 40 eller 50 km til det nærmeste sygehus.

Sundhedssystemet fungerer værst i Polen. Hver eneste ny polsk sundhedsminister har lovet reformer, men de har langt fra virket. Den nuværende sundhedsminister Konstanty Radziwill vil begrænse markedskræfterne (og dermed privatisering) i sundhedsvæsnet. Mange beklager sig over lange ventetider og ringe adgang til sundhedsydelser. Polen bruger iflg. OSCD kun 6.4 pct. af sit BNP på sundhed, mod 7.2 i Slovakiet, 7.6 i Tjekkiet – og godt 10 pct. i Tyskland.