Åbent brev til Mette Frederiksen om situationen i Rumænien

En tidligere demonstration i Bukarest Foto: FB

Af Narcis George Matache
Rumænien: Kære Mette Frederiksen, som leder af Socialdemokraterne i Danmark har du indflydelse i partiet De Europæiske Socialdemokrater og dermed magt til at foreslå, at Det Socialdemokratiske Parti fra Rumænien ekskluderes. De rumænske socialdemokrater er udelukkende “socialdemokrater” af navn, og de ødelægger tilliden til det sociale demokrati i hele Europa. De har tabt folkets støtte, og nu anvender de tvang og vold for at blive ved magten.
I de seneste måneder har de ændret på straffeloven for at redde korrupte politikere fra at blive fængslet og ved at gøre dette har de svækket retsstaten i Rumænien. Derudover har de fyret lederen af landets antikorruptions agentur, for netop at stoppe den igangværende proces om, at fjerne korruption i Rumænien.
Nu vil de udnævne en person, som bare følger ordrer i stedet for, som de også har gjort det i forhold til både det almindelige politi og kampklædt politi. I et land, hvor uskyldige mennesker dør på grund af ondskabsfuld og inkompetent administration, har ændringerne i retssystemet og fyringen i antikorruptions enheden har tvunget millioner af rumænere uden for landets grænser til at reagere ved at organisere demonstrationer den 10. august. De ville blot vise, at de stadig bekymrede sig om folket, som de havde forladt i Rumænien til at tage sig af de korrupte politikere, og anmode regeringen om at træde fredeligt tilbage.
Desværre havde den socialdemokratiske regering andre planer, og den har besluttet at anvende militærpolitiet mod folket, som samlede sig på Sejrspladsen for fredeligt at demonstrere. Over 440 mennesker blev såret af kampklædt politi, som brugte vandkanoner, granater med tåregas, andre slags granater og direkte vold. Blandt de sårede var både mænd, kvinder, børn, ældre og handicappede. Ligeledes blandt de sårede var også danske indbyggere af rumænsk oprindelse.
Mange demonstranter blev holdt i forvaring af militærpolitiet for at sprede frygt og forhindre, at demonstrationen fortsatte. Retten til at demonstrere, som er sikret af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 9-11), er dermed under trussel. Der er adskillige beviser i form af videodokumentation online, der viser voldens omfang, som rumænere (hvoraf nogle var indbyggere i Danmark) var udsat for under demonstrationen.
Det står klart, at den socialdemokratiske regering ikke har til sinde at træde fredeligt tilbage, og at det nu forsøger at skabe splittelse i det rumænske samfund og ustabilitet i den østlige grænse til den Europæiske Union. I forhold til andre problemer, som Europa står over for i øjeblikket, er et ustabilt Rumænien bestemt ikke noget at ønske sig. Mellem 3 og 5 millioner rumænere har forladt landet indtil videre, men hvis denne udvikling fortsætter, kan tallene nemt fordobles.
De Europæiske Socialdemokraters principdeklaration, som skal følges af alle medlemspartier, overholdes ikke af de rumænske socialdemokrater – særligt ikke i forhold til artikel 1 om demokrati, artikel 2 om lov og ret samt artikel 3 om folkets rettigheder. Derudover vil vi gerne minde dig om artikel, der omhandler international solidaritet: “Ensuring long lasting prosperity, stability and above all, peace requires effective coordination in the international realm based on democracy, mutual respect and human rights.”
Alt dette taget i betragtning mener vi, bekymrede europæiske borgere og danske indbyggere, at de rumænske socialdemokrater ikke repræsenterer de europæiske socialdemokratiske principper mere, og derfor vil vi venligst bede dig om at ekskludere dem fra De Europæiske Socialdemokrater og fordømme deres handlinger mod det rumænske folk.
Med venlig hilsen
Irina Elena Aurelia Costin
Narcis George Matache
Alain Kovacs
Stefan Frincu
Eugen Costin
Oana Luminita Gheorghita
Stefan Alexandru Constantinescu
Alexandru Stefan Vulpe
Margareta Bulala
Cosmin Sava
Andreas Beyer Gregersen
Sorin Sandu
Liliana Adina Sandu
Pierre Albert Lafargue
Irimia Ionel
Mihai-George Forlafu
Share This