Ad

20.000 ton varm luft

Af Lasse Sørensen

Debat: Jeg indrømmer blankt, at jeg holder af konspirationsteorier. De teorier er jo bare gode historier, og hvem holder ikke af en god historie?
Og derfor var det så meget desto mere en fornøjelse at følge en sådan konspirationsteori udspille sig live henover weekenden.

Verdenshistorisk skete der ikke noget bemærkelsesværdigt i det sydkinesiske hav torsdag morgen, men besynderligt nok blev området alligevel en af weekendens helt store historier i de russiske medier, og det skyldtes en besynderlig nyhedsopdatering fra den amerikanske radiostation ”Hal Turner”.
Om der fra radiostationens side var tale om et satirisk opslag eller måske et bevidst, og succesfuldt, forsøg på at plante en fake news-historie i de russiske medier står mig endnu ikke klart og jeg har ingen intention om at afklare det.
Tilbage står det faktum at af historien hurtigt spredtes på de sociale medier hvorfra den ganske ukritisk gik til at blive udgivet i mere respektable russiske medier såsom Moscow Times, TVC for bare at nævne et par.

Radiostationens opslag konkluderede, at der skulle have indtruffet en 20 kiloton(20.000 ton TNT) eksplosion i det sydkinesiske hav, mellem Vietnam og Filippinerne, og så gjaldt det ellers om at opfinde præmisser.
Historien blev ivrigt delt og kommenteret selv blandt veluddannede russere – var det en kinesisk eller amerikansk atomubåd; var det kineserne som havde fyret et lille atomvåben af som signal til USA om at nu kunne tredje verdenskrig begynde(et telefonopkald havde været lige så effektivt); og hvorfor var der intet om det i vestlige medier?
Historien blev underbygget af et tilsyneladende øget strålingsniveau i Taiwan, og det så korrekt ud, og det kan såmænd også være korrekt, men hvem kan læse og forstå den slags?
Ved du hvad strålingsniveauet er på den anden side af vinduet? Er det steget eller faldet siden fredag, og kan det forventes at stige eller falde i morgen?
Svaret er at rigtigt mange så sig i stand til at aflæse de kort som om de var atomfysikere.

Historien var som tidligere nævnt vrøvl fra ende til anden, og heldigvis for det da! Og dermed er det interessante ved historien ikke historien, men derimod historien om historien.
Det relevante spørgsmål er hvordan et så oplagt stykke ”fake news” nogensinde kunne nå den brede offentlighed, samt hvordan ellers begavede mennesker kunne tro på den?
Et svar kan være at nogle journalister hverken faktatjekker eller bruger deres sunde fornuft i jagten på clicks, delinger og likes. Hvis det er tilfældet har vi et alvorligt problem som det bliver svært at navigere i.

Svaret, på hvordan så mange mennesker kunne tro på det, er måske endda endnu sværere at besvare, ja de må jo tro én til én på det de læser, og det burde de kunne, men det kan man desværre ikke længere. Havde historien været sand ville samtlige lande i regionen være i højeste alarmberedskab, og det ville ikke kunne skjules.

Hvad er så læren af denne misere?

Det spørgsmål er noget nemmere at besvare, og svaret er at hvis vi ikke har kritiske journalister så må vi læsere, lyttere og TV-seere selv være det.
Vi skal ikke tvivle på alt hvad vi læser, vi skal heller ikke stille spørgsmål til alt, men vi må ikke ukritisk tro på hvad vi læser og vi skal spekulere over om det vi læser er den fuldstændige sandhed.

Ikke al ”fake news” er nødvendigvis så let at afkode som dette var.

Tvivl på dette debatindlæg og undersøg endelig om det er vrøvl fra ende til anden.

Kommentarer