Wroclaw vinder prestigefyldt rejsepris
Polen: Den polske by Wroclaw er af organisationen European Best Destination (EBD) blevet udråbt til Europas bedste rejsedestination i 2018.
EBD skriver blandt andet: “En smuk by, kaldt Polens Venedig” er omgivet med kanaler, hvor byens 12 flotte øer (heriblandt Katedraløen) bliver forbundet med 120 broer.”
EBD roser Wroclaw på alle områder, ikke mindst byens befolkning, som bliver betegnet som “varm og venskabelig”.
Polens Wroclaw er ikke den eneste øst- og centraleuropæiske by, som er kommet på listen. Den kroatiske by Hvar beliggende på øen af samme navn er nummer fire, Letlands hovedstad Riga nummer fem, Budapest nummer 8, Bohinj i Slovenien nummer 10, Prag nummer 11, og Kotor i Montenegro nummer 12. ota