Vrede i Ukraine: Ukraine er ikke inviteret til NATO topmøde

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: At Ukraine ikke er blevet inviteret med til det kommende NATO 14. juni topmøde har ikke uventet skabt stor vrede i Kijev. Beslutningen betragtes i Kijev som tegn på mangel på fremskridt, når det gælder tilnærmelse til og gerne fuldt NATO-medlemskab for Ukraine. Det skriver ”Radio Free Europe” i en analyse  fra 26.5.2020.

Målet for NATO mødet i juni er at styrke de transatlantiske bånd og diskutere forholdet til Rusland i lyset det planlagte topmøde mellem Biden og Putin. Vi forstår ønsket om at holde et lukket møde, siger Ukraines udenrigsminister Dmitro Kuleba, men Ukraine burde være inviteret med.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har før sagt, at NATO bør optrappe sin tilstedeværelse i Sortehavsregionen og som minimum tilbyde Ukraine en ”membership action plan” (MAP). NATO-medlemskab er lige nu udelukket. USA og flere NATO-lande ønsker at gøre forholdet til Rusland mere stabilt og forudsigeligt. Også på mødet med OSCE’s generalsekretær Helga Schmid holdt Zelenskyj fast i NATO’s erklærede ”åbne dørs politik”, men tilføjede bittert, at der indtil nu ikke er taget et eneste skridt til at gennemføre den.

Det amerikanske udenrigsministerium bekræfter den ”åbne dørs politik”, men talspersonen Ned Price fra udenrigsministeriet i Washington peger på, at Ukraine endnu ikke har gennemført de reformer, der skal til for at opbygge et ”stabilt, demokratisk, velstående og frit land”.

Det er hævet over enhver tvivl, at Kijev ser med dyb bekymring på det kommende topmøde mellem Putin og Biden, ligesom Ukraine er åbent imod, at Joe Biden har fjernet sanktionerne mod Nord Stream 2 gasprojektet, som herefter kan færdiggøres. Eskalationen af krigshandlingerne og den russiske militære optrapning ved den ukrainske grænse for nu snart et par måneder siden samt opstramning politisk og økonomisk i forhold til den mere russisk orienterede opposition i landet styrkede ellers umiddelbart Volodymyr Zelenskyj, fastslår Konstantin Skorkin i en interessant analyse for ”Carnegie Endowment” (26.5.2021).

”Oppositionsplatformen-For Liv’s” leder Viktor Medvetjuk er beskyldt for højforræderi og er indtil videre sat i husarrest. Præsidentadministrationen er også kommet i åben konflikt med Kijevs borgmester Vitali Klitsjko, der kan blive en alvorlig udfordrer for Zelensky ved det kommende præsidentvalg. Anklagen lyder på korruption. Klitsjko kan ikke beskyldes for at være ”pro-russisk” sådan som Medvedtjuk. 

Zelenskyj satser på at fremstå som pro-vestlig og som en fjende af oligarkerne, især de russisk orienterede. Zelenskyj. Han har opgivet at være ”alles præsident” og fjernet sig fra mange af de vælgere, der stemte på ham i 2019.

Brugen af autoritære fremgangsmåder er taget mærkbart til. Vesten lever med det, så længe Zelenskyj ikke provokerer. Men retningen, demokratisk ”backsliding”, glæder bestemt ikke. Den lodrette akse, institutionerne for sikkerhed, er blevet styrket, herunder det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd”. Kontakterne til NATO er blevet søgt styrket i håb om udsigt til medlemskab, men håbet er ved at smuldre.

Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken og undersekretær Victoria Nuland, tidligere udstationeret i Kijev, besøgte Ukraine, da konflikten med Rusland var på sit højeste og lovede fuld opbakning til Ukraine i den optrappede konflikt med Rusland. Måske Zelenskyj genopstiller til præsidentposten ved næste valg. Han lovede tidligere kun at være præsident for en enkelt periode. Om han kan genvælges vil, som beskrevet tidligere i artikler i mreast, et meget langt stykke blive bestemt af den økonomiske, politiske og sociale udvikling i landet. Udsigterne er ikke lyse, måske mindre mørke efter COVID-19.