Vinteren er på vej, men lagrene af gas i Europa er på lavpunktet

                           

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Vinteren 2021-2022 nærmer sig så småt, men gasreserverne er langt under det normale for årstiden. Nervøsiteten er voksende. Og prisen på gas er stærkt opadgående. Blikket rettes uundgåeligt mod Moskva. Vil og kan Rusland forhindre mangel på gas i Europa i vintermånederne? Spørgsmålet drøftes blandt energi-eksperter, er refereret bl.a. hos ”Radio Free Europe” (RFE, 28.8.21) og i russiske medier, herunder ITAR-TASS.

USA har presset på for at levere mere flydende gas (LNG) til Europa og har især derfor været imod Nord Stream2 projektet. Men leverancerne til Europa fra USA er lige nu faldende, da USA tjener mere på at sælge LNG i Asien. Det gør kun ondt værre for europæerne. Som tidligere beskrevet har USA fritaget import af russisk gas fra sanktioner, da der i USA har manglet olie; den ønskes ikke leveret fra Venezuela og Iran, så hellere få den fra Rusland. Det er sket samtidig med, at USA har indført sanktioner over for Nord Stream2.

De lavere leverancer af LNG til Europa kan have medvirket til, at Biden, nok modvilligt, har godkendt Nord Stream2 projektet. Sidste års hårde vinter og det kolde forår har medvirket til at bringe gasreserverne i Europa langt ned, i Tyskland er de faldet helt ned til 50 pct. i forhold til niveauet sidste år. Under et er gasprisen tredoblet i forhold til 2019 og er hele fem gange højere end under COVID-19 pandemien. På et ”trading point” for gas i Holland er prisen den højeste i 17 år!

Også olieprisen er gået op, alene i sidste uge fra 65 til 71.5 dollar tønden. En del af årsagen til den sidste stigning er ulykken på Penex off shore olieplatformen i Den Mexikanske Golf. Den voksende efterspørgsel i industrien her efter COVID-19 har også bidraget til efterspørgselspresset. De stigende energipriser er naturligvis i sig selv en fordel for den russiske økonomi.

Leverancer af gas fra Rusland til Europa via Ukraine er ikke vokset inden for det sidste år. Ukraine frygter, at Nord Stream 2 vil betyde tab af 2.4 mia. dollar om året i transitindtægter og har også derfor fra start været stærkt imod projektet. Men både Tyskland og Rusland garanterer leverancer af gas via Ukraine, i hvert fald frem til og med 2024.

75 pct. af tyskerne støtter iflg. meningsmålinger igangsætningen af Nord Stream2. De frygter naturligt nok energirationering. Tyskland er gået væk fra kul og atomkraft og er forpligtet til at opfylde EU’s langsigtede mål. Indtil videre, siger eksperter, har Rusland overholdt indgående aftaler. At bruge gasvåbnet i politisk øjemed er simpelt hen for farligt, mener de fleste iagttagere.

Det er ikke sket. I 2009 skabte et stop for gas til Europa via Ukraine godt nok alvorlige problemer for Europa, men årsagen var her en konflikt mellem Rusland og Ukraine. Rusland mente, at Ukraine ikke overholdt de kontraktlige forpligtelser. Rusland har og vil fortsat bruge det pressede marked for gas til at få færdiggjort og igangsat Nord Stream2 hurtigt, at få certificeringen af Nord Stream 2 på plads, og ad den vej få sat leverancerne af gas til høje priser bragt i vejret.

At en tysk retsinstans, Düsseldorfs Regionale Domstol, har begrænset leverancerne fra Nord Stream2 med henvisning til EU’s fornyede gasdirektiv for konkurrence på gasmarkedet, betragtes i Moskva som diskrimination. Direktivet blev vedtaget i 2019, hvor leverancerne af gas via Nord Stream 2 endnu ikke var begyndt. Rusland henviser til, at finansieringen af projektet var på plads i 2019 og at gasdirektivet skal derfor ikke gælde for Nord Stream 2. I princippet kan den manglende gas leveres via andre pipelines, men direktivet vil iflg. russiske beregninger skade projektets økonomi og refinansiering af selskabets gæld.