Vidste du, at Marc Chagall………….?
Hviderusland: Vidste du, at den franske maler Marc Chagall ikke er født fransk, men stammer fra Hviderusland? Mark Zacharovitj Sagal, som Marc Chagall hed oprindeligt, blev født den 7. juli 1887 i landsbyen Ljosna ved Vitebsk i en jødisk familie.Det var også i Vitebsk at han fik sin første undervisning i malerkunst af en lokal kunstner. En uddannelse, som han senere fortsatte i Sankt Petersburg og senere igen i Paris, hvor han som 25-årig ankom i 1910. Chagall blev hurtigt en del af en kunstnerkommunitet på Montparnass, men valgte alligevel at vende tilbage til Vitebsk i 1914, blandt andet for at blive gift med sin forlovede Bella.
Deltog aktivt i Oktoberrevolutionen i 1917 og blev af Kulturministeriet i Sovjetunionen udnævnt til kunstkommissær i Vitebsk region, hvor han grundlagde en kunstskole. Flyttede til Moskva i 1920 og senere, i 1923 tilbage til Paris, hvor han i 1937 blev fransk statsborger. Flygtede under krigen til USA, hvor han boede frem til 1948, hvor han vendte tilbage til Paris.
Chagalls kunst afspejler hans opvækst og barndom i Hviderusland, hvis malerstil består af ekspressionisme, symbolisme og kubisme. Chagall døde i Paris i 28. marts 1985, som 97 år gammel.