Vi har brug for et russisk initiativ
Af Uffe Gardel
Debat. Så lukker USA det russiske generalkonsulat i San Fransisco. Trump-administrationen, som man forudsagde ville blive russiskvenlig, har dermed forværret Ruslands forhold til USA og til Vesten i det hele taget til et historisk lavpunkt.
Amerikanske borgere som vil besøge Rusland, vil fremover være nødt til at rejse til ambassaden i Washington; man tager ikke imod ansøgninger pr. post. Det vil næppe fremme turismen i Rusland.
Det vil sådan set næppe fremme noget som helst. Og der er brug for noget helt andet. Der er brug for mere samkvem, mest muligt samkvem, mellem Rusland og Vesten. Og ja, også mellem Rusland og Danmark.
For 14 år siden igangsatte Danmark programmet Det Arabiske Initiativ. Det var et program beregnet på at styrke civilsamfundene i de arabiske lande og tilløbene til demokratisk udvikling, og til at styrke Danmarks bånd til Mellemøsten. Det udmærkede initiativ led et stort tilbageslag med Muhammedkrisen, men blev senere en nyttig ting under det arabiske forår.
Der foregår i disse år en radikalisering af det russiske samfund, som vi næppe gør os begreb om i Vesten; russerne oplever sig misforstået, ringeagtet, truet og belejret. Det kan man ryste på hovedet ad, men det er sådan, at det er. Og Rusland bliver mere og mere ekstremt, nationalistisk, krigerisk og isoleret.
Så nu er der brug for et russisk initiativ. Der er brug for mest mulig kontakt hen over Østersøen. Der er brug for turistrejser og kunstudstillinger og forfatteraftener og teaterbesøg og musikturneer og forskerlegater og studieophold. Der er brug for alt, hvad der kan bidrage til at holde forbindelserne åbne til det russiske samfund – samtidig med at vi med sanktioner gør det klart, hvad vi synes om den russiske regerings politik.
Danmark er et lille land, men Danmark kan faktisk gøre en forskel her. For Danmark er forholdsvis vellidt i Rusland. Russerne har en lang historisk hukommelse, og de husker at Danmark og Rusland aldrig har ført krig mod hinanden, men tværtimod været allierede helt tilbage i 1700-tallet. Kan noget land lykkes med sådan et program, så er det os.
En indvending vil være, at med sådan et program når vi kun ud til de russere, som i forvejen er vestligt orienterede. Og mit svar vil være, at dem har vi sandelig også brug for at nå ud til. For hvis udviklingen fortsætter, holder også de snart op med at være os venligt stemt.