Ungarns præsident underskriver ny universitetslov
Ungarn: Den ungarske præsident János Áder underskrev mandag aften en ny ungarsk universitetslov, som umuliggør Det Centraleuropæiske Universitets (CEU) eksistens i Budapest, skriver ungarske medier.
Søndag samledes omkring 70.000 mennesker i Budapests centrum for at protestere imod loven, men det har ikke gjort et indtryk på János Áder.
Ifølge den nye lov skal udenlandske uddannelsesinstitutioner have en statsaftale for at kunne fungere i Ungarn. CEU blev grundlagt af den ungarsk-amerikanske rigmand George Soros i 1991, angiveligt med det formål at hjælpe regionen med overgangen fra kommunisttiden til demokratiet. Ifølge den nye lov må CEU fra 2018 ikke længere optage studerende. ota