Ukrainske flygtninge i Tyskland vil ikke i arbejde – det kan ikke betale sig
Af Michael Skovgaard
Ukraine/Tyskland: De fleste ukrainske krigsflygtninge i Tyskland kunne arbejde, men det vil de ikke. En ting er manglende sprogkundskaber, noget andet er, at det reelt ikke kan betale sig – det skriver Focus Online.
Hovedårsagen er de lavtlønnede jobs i Tyskland sammenholdt med den tyske understøttelse i form af den såkaldte „Bürgergeld“. Typisk tjener man omkring 2.000 euro brutto (15.000 kroner) i et lavtlønnet ufaglært job. Ca. halvdelen er tilbage efter skat og sygekasse – Tyskland har ikke den danske sygesikringsordning.
Hvis man derimod ikke er i arbejde og modtager „Bürgergeld“ får man ca. 560 euro om måneden samt husleje betalt. Dermed er der reelt ingen forskel på et lavtlønnet job og „kontanthjælp“. Og tvangsaktivering, som vi kender det i Danmark, er der reelt ikke tale om i Tyskland. Det altafgørende her er de stigende huslejer i f. eks. Berlin, hvor man ikke længere er i stand til at betale en typisk husleje på omkring 8.000 kroner for en to-værelses, hvis man har et lavtlønnet job. Men som kontanthjælpmodtager med huslejen betalt er man reelt bedre stillet. Det er muligt at leve relativt godt med et husholdningsbudget på omkring 200 euro (1500 kroner) pro person per måned.
Tyskland har hårdt brug for arbejdskraft i de lavtlønnede sektorer, og ukrainerne kunne bidrage til at løse problemet, men det handler ikke kun om dem og andre migranter og asylsøgere, som faktisk gerne må arbejde, selv om de er på tålt ophold. Det samme gælder i høj grad generationen af unge tyskere, som heller ikke gider have et fast arbejde, da det reelt ikke kan betale sig. Så hellere „Bürgergeld“ og måske lidt sort arbejde ved siden af.
De ukrainske flygtninge koster Tyskland milliarder af euro. Sidste år besluttede den siddende Ampel-regering, at en ukrainsk flygtning ville få det fulde beløb på over 500 euro i modsætning til andre asylsøgere eller folk på tålt ophold, som modtager 410 euro om måneden.
Over 1 mio. ukrainske flygtninge opholder sig i Tyskland. Heraf er 850.000 arbejdsduelige, men kun 215.000 er i arbejde – det svarer til ca. 25 procent. Iføle finansminister Christian Lindner (FDP) kommer det til at koste Tyskland omkring 6 mia. euro i det indeværende år.
Oppositionen i Tyskland i form af CDU henviser til andre lande – især Polen og Tjekkiet, men også Danmark – som gør mere for at integrere ukrainere i arbejdsmarkedet. Desuden har disse lande heller ikke de samme lempelige vilkår for et længerevarende ophold uden beskæftigelse.