Ukrainsk separatistleder kræver “befrielse af alle russiske byer”
Ukraine: Resultatet af den særlige militæroperation, som Rusland kalder invasionen af Ukraine, skal være befrielsen af ”alle russiske byer”, inklusive Odessa. Det sagde lederen af den selverklærede Folkerepublik Donetsk Denis Pusjilin i et interview med det russiske statsagentur RIA Novosti.
Lederen af Folkerepublik Donetsk vil også gerne stille den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky foran en international domstol, hvor han skal dømmes for krigsforbrydelser i Donbas.
I Donetsk- og Luhansk-regionerne, som blev anerkendt af den russiske præsident Vladimir Putin før krigen som selvstændige republikker, er størstedelen af befolkningen russisktalende. ota