Ukrainsk avis: Guerillagruppe vil kæmpe på Krim og i Østukraine

black

Skærmudsnit

Ukraine: En guerillagruppe ved navnet ”Den sorte hær” er ifølge den ukrainske nyhedsserver NewsOboz.org blevet aktiv i det østlige Ukraine og på Krim. Gruppen siger, at et hvert angreb på Ukraines territoriale integritet er en forbrydelse mod Ukraine og betragtes som forræderi.

”Vi, østens ukrainere, ser forfald af vores samfund, som føler sig forsvarsløs mod separatister og besættere. Vi er klar over situationen og påtager os derfor opgaven at befri hele det sydøstlige Ukraine fra okupanterne,” siger gruppen på en offentliggjort video på Youtube.

Gruppen havder, at den allerede er aktiv på Krim, blandt andet i Krims hovedstad Simferopol, hvor de har brændt partikontoret for Putins Forenet Rusland ned. Gruppen understreger, at dens medlemmer kommer fra det østlige Ukraine.

”De fleste af os kommer fra øst. Vi bor sammen med jer, vi er jeres naboer, besøger samme forretninger eller hospitaler, som jer, og vores børn går i skole sammen med jeres børn, siger guerillagruppen, som samtidig understreger, at det ikke er penge, der er drivkraften for gruppens aktiviteter.

”Vi kæmper for højere værdier, som vores fædreland, sandhed og retfærdighed. Længe leve Ukraine, afslutter gruppen. ota

Share This