Ukraine stod måske bag sprængningen af Nord Stream – og tyskerne vidste besked i forvejen

Foto: FactsWithoutBias1

Af Michael Skovgaard

Ukraine: Spekulationerne vedr. sprængningen af Nord Stream har fået ny næring efter Wall Street Journals beretning om mulige ukrainske gerningmænd. Men et punkt har fyldt meget i den verserende debat frem til nu. Hvorfor har tyskerne tilsyneladende mørkelagt sagen og ikke ønsket en endegyldig opklaring? 

Hvis ellers historien om den ukrainske dykker og dennes enegang i forhold til Zelenskyj, som senere skulle have afblæst missionen, er sand, tegner der sig et helt nyt billede af årsagen til tyskernes hidtidige mørklægning af sagen – og dermed også de danske og svenske undersøgelser, som er sat i bero.

Ifølge Berliner Zeitung blev den tyske udenrigsefterretningstjeneste (BND) advaret af CIA om angrebet – også i den fase, hvor Zelenskyj åbenbart forsøgte at stoppe missionen med sejlbåden, som var kommet i stand efter en særdeles „våd“ nat. Zelenskyj skulle åbenbart have forsøgt at annullere missionen efter råd fra USA, men intet var aftalt på skrift, og de mulige gerningsmænd kunne ikke kaldes op eller kontaktes, da det var en „hemmelig“ mission.

Men hvis Tyskland på daværende tidspunkt havde fortalt alt, hvad man vidste, ville det have undergravet støtten til Ukraine og muligvis medført et ramaskrig af den anden verden. Begge NS-ledninger var tilintetgjort – bortset fra den ene af de fire strenge. 

Tyske embedsmænd skulle være blevet advaret, men man ønskede ikke at offentliggøre sagen eller inddrage hele det politiske apparat i form af Forbundsdagen og oppositionen, da det kunne have fået uoverskuelige konsekvenser for for den videre genopbygning af den tyske hær og det beløb, som hjælpen til Ukraine har kostet. Tyskland har ydet milliarder af euro til Ukraine, men samtidig er den tyske økonomi på randen af en recession, da industrien ikke længere har adgang til den livsvigtige russiske gas via Nord Stream, som hidtil har holdt især de store kemikoncerner kørende og konkurrencedygtige.

Ifølge en embedsmand, som er en af historiens kilder, kunne sprængningen af NS betragtes som et angreb på den tyske infrastruktur, hvilket ville have udløst Natos paragraf 5 og dermed en reaktion mod det ukrainske „angreb“. Her er spørgsmålet så, om det reelt var et angreb på tysk infrastruktur, da NS 1 reelt var ejet af seks multinationale energiselskaber, som siden har afskrevet tabet.

Men Ukraines primære motiv var muligvis at bibeholde transit-fees for den russiske gas, som trods krigen har flydt gennem landet. Her er der tale om flere hundrede millioner euro årligt. Og hvis Nord Stream havde været intakt, havde Ukraine måske ikke tjent de penge. 

Nord Stream har hele tiden været en torn i øjet på både Ukraine og Polen, da begge lande har gået glip af transit-fees som følge af den direkte rørledning mellem Rusland og Tyskland. 

Den nye afsløring har allerede medført en storm på de sociale medier i Tyskland, hvor folk især gør sig lystige over amerikanske Seymour Hersh‘ og den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorskis påstand om, at USA stod bag sabotagen. 

Share This