Ukraine: Russiske agenter i OSCE
Ukraine: Den ukrainske regering mener, OSCE mission i Østukraine har russiske spioner i sine rækker. Det sagde den ukrainske udenrigsminister Pavlo Klimkin i ukrainsk tv, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.
Klimkin mener, at nogle af OSCE observatørerne ofte giver skyld for skududvekslinger mellem oprørerne og det ukrainske militær til ukrainerne og på den måde miskrediterer ukrainerne. Han siger, at Ukraine har beviser for påstanden.
”Vi har billeder, hvor soldater fra folkerepublikkerne bruger OSCE`s biler. Missionen hjælper fjenden, som er kontrolleret af russerne, siger Pavlo Klimkin og tilføjer:
”Vores efterretningstjeneste har klare beviser for, at nogle OSCE`s medarbejdere efterkommer ordre fra Moskva.
Pavlo Klimkin understreger, at der i OSCE mission også er en del personer, som ønsker en afslutning af konflikten.
”Gruppen udfører et vigtigt arbejde og vi er taknemmelige for det. Missionen må dog blive langt bedre end det er i dag, og vi ønsker at gøre vores bedste for det. ota