Ukraine på randen af borgerkrig
Ukraine: Urolighederne i Ukraine har ifølge demonstranterne foreløbigt krævet 25 dødsofre og omkring 351 sårede, som inkluderer tre børn under 18 år. Kijev centrum er ifølge demonstranterne helt lukket af politiet. Samme gælder de store indfaldsveje til byen. I løbet af natten mødtes præsident Viktor Janukovitj sammen med oppositionslederne, men kunne ikke finde en løsning på situationen. Forhandlingerne vil fortsætte i dag.
Imens er der opstået store protester i flere ukrainske byer. Viktor Janukovitj har onsdag morgen holdt en tv-transmitteret tale, hvor han beskyldte oppositionen for ikke at overholde de demokratiske spilleregler og for at opfordre til bevæbnet kamp. Han tilføjede dog, at den bedste måde at løse problemerne i Ukraine er dialog og kompromis. ota