Tyskland’s import af flydende gas (LNG) fra Rusland er steget med 500 procent i 2024

Tyskland: I 2024 voksede Tyskland’s import af flydende gas (LNG) fra Rusland med ikke mindre end 500 pct. Det skriver mediet Intellinews. Importen har fundet sted indirekte, via andre lande, især Belgien. Belgien er sammen med Frankrig og Spanien de største importører af LNG fra Rusland. Det er sket samtidig med, at EU og Tyskland selv taler om at standse for al gas-import fra Rusland.
Tyskland har siden 2022 oplevet en firedobling af prisen på importeret gas, hvilket i høj grad har bidraget til den negative vækst og de-industrialiseringen af den tyske økonomi. Data viser, at LNG importen i høj grad har fundet sted via selskabet “Sefe”, der blev nationaliseret i 2022. Iflg. Rusland, eksporterede Rusland i 2024 sammenlagt 33.6 mio. flydende gas (LNG) til Europa, svarende til en stigning på 4 pct.Ud over flydende gas (LNG) eksporterer Rusland gas til Europa via Turkstream. Her var der for 2024 tale om en stigning på 27 pct. i forhold til året før, og stigningen fortsatte i januar 2025.
Spørgsmålet om genoptagelse af gas-importen fra Rusland via Nord Stream er igen bragt på den politiske dagsorden og blevet en del af valgkampen i Tyskland. Iflg. Intellinews vil det uden de store problemer nu være muligt at reparere ledningen og gøre den klar til brug. Genoptagelse vil i givet fald ske efter indgåelse af en våbenhvile i Ukraine.
I september 2022 blev ledningen som bekendt ramt af en eksplosion. Hvem der stod bag, og hvordan det skete diskuteres stadig. Genoptagelse af gasleverancer fra Rusland er mildt sagt et politisk ømtåleligt emne, vil møde hård modstand fra især de baltiske lande og fra Polen, der helst ser ledningen helt fjernet. USA vil også være modstander. USA og flere arabiske lande har siden 2022 tjent godt på øget eksport af flydende gas (LNG) til netop Europa. Søren.Riishøj