Tyskere vil have ægteskab for alle

Peter Behrens: Der Kuß

Den tyske Forbundsdag vil efter alt at dømme fredag vedtage, at også homoseksuelle kan gifte sig. Og det  møder bred opbakning i det ellers konservative tyske samfund. En meningsmåling i Bild torsdag viser, at 74,7 procent af tyskerne støtter “ægteskab for alle”, som forslaget kaldes. Kun 19,8 procent er imod.

Bag forslaget står en koalition af SPD sammen med Die Linke og Die Grünen, altså ét regeringsparti og to oppositionspartier. SPD’s enegang har fået skarp kritik i CDU/CSU, som socialdemokraterne er i regering med. CDU’s gruppeformand i Forbundsdagen, Volker Kauder, taler om “et tillidsbrud”, mens CSU’s formand, Horst Seehofer, mener at der reelt er tale om “et koalitionsbrud” og i hvert fald om “uværdig” opførsel fra SPD’s side.

U.G.

Share This