Tysk valgkamp skudt i gang – Scholz og SPD satser på at vinde valget, men det sker næppe
Af Michael Skovgaard
Tyskland: Med kun et par måneder til det tyske valg 23. februar bliver der tale om en kort valgkamp. Egentlig skulle valget først have fundet sted i september, men efter Ampel-koalitionens sammenbrud, hvor det liberale parti FDP røg ud, er der reelt tale om et valg i utide, selv om det finder sted i det oprindelige år. Tyskland har som forbundsstat valg hvert fjerde år, og historisk set har landet generelt ikke valg i utide i lighed med mange andre mindre lande.
Lørdag bekendtgjorde den siddende kansler Olaf Scholz og SPD, at man agter at vinde valget. Hvad det så reelt indebærer står hen i det uvisse, da SPD med den nuværende vælgertilslutning på omkring 15 procent absolut ikke ligger til at vinde noget som helst. Indtil da havde der været spekulationer om, hvorvidt den populære forsvarsminiser Boris Pistorius ville vippe Scholz af pinden som kanslerkandidat, men Pistorius endte med at trække sin kandidatur.
CDU/CSU eller „Unionen“ ligner lige nu den store sejrherre med en tilslutning på 30-35 procent i målingerne. CDU‘s leder Friedrich Merz repræsenterer partiets konservative fløj, men er heller ikke den mest populære kandidat. Flere målinger peger på NRW‘s ministerpræsident Hendrik Wüst som den foretrukne kandidat, og det er især de kvindelige vælgere og partiets mere moderate fløj, som ikke er begejstrede for Merz.
Det næststørste parti i form af højreradikale AfD, som står til ca. 20 procent, er på forhånd udelukket, da ingen vil regere med dem. I modsætning til Danmark, Sverige og senest Nederlandene vil tyskerne ikke acceptere en mindretalsregering med parlamentarisk støtte i form af et højrenationalt parti. Op til valget har der været kræfter i gang for at forbyde det demokratisk valgte parti AfD, men indtil videre uden held.
En række mindre partier, som i sidste ende kan blive ret afgørende for dannelsen af en kommende regering, er lige nu på vippen. Tyskland har en spærregrænse på 5 procent, og lige nu ligger en række partier lidt over eller under. Det er det liberale parti FDP, som reelt udløste valget samt Die Linke, det nye Wagenknecht-parti BSW og muligvis også det konservative sydtyske parti Freie Wähler.
Umiddelbart ser det ud til at ligne et kompliceret valgresultat – dog med to sandsynlige nye regeringer. De fleste forventer en gendannelse af den såkaldte GroKO – dvs. den store koalition med de to store „folkepartier“ CDU/CSU og SPD. Den var i spil i flere omgange, under Merkel uden større succes. Mange mener, at den kommende regering allerede er aftalt på forhånd under bordet, og det kan få indflydelse på vælgernes lyst til at gå til stemmeboksene. Men selv en GroKo kan ende med ikke at få stemmer nok til en flertalsregering, og i så fald skal der et tredje parti med i ligningen, og her bliver det svært. FDP kan næppe regere sammen med SPD, og ligeledes vil BSW næppe kunne regere sammen med Merz og CDU/CSU.
Umiddelbart ligner partiet De Grønne den store joker ved det kommende valg, og en koalition med CDU/CSU og De Grønne ligner lige nu det eneste reelle alternativ til en ny GroKO. Partiet er røget ned på omkring 10-12 procent i målingerne trods knap 25 procent efter valget i 2021. Partiet har så været ude i et internt opgør, hvor den pragmatiske fløj i form af „realo‘erne“ ser ud til at have vundet over den ideologiske fløj i form af de såkaldte „fundi‘er“. Men også her handler det om at skabe et flertal, som muligvis vil kræve støtte fra et tredje parti. Men en regering med CDU/CSU og De Grønne er ikke noget særsyn i Tyskland. Det er f. eks. tilfældet i den største tyske delstat NRW, hvor tidligere nævnte Hendrik Wüst og CDU regerer sammen med De Grønne.
Det var så den indledende oversigt. I kommende artikler her hos Mr. East ser vi lidt nærmere, hvad der reelt kan blive udslagsgivende, eller hvad der kan rykke balancen. Krigen i Ukraine er et tema, og her fremstår Scholz som en „due“ i forhold til „høgene“ hos CDU, FDP og De Grønne. Scholz har indtil videre nægtet at levere langtrækkende missiler til Ukraine, og det kan ende med at gavne ham, da han på mange måder er i tråd med tyskernes generelle holdning. Andre områder bliver diskussionen om hævning af gældsoftet – den såkaldte „Schuldenbremse“ – som forbyder, at Tyskland gældsætter sig uhæmmet i lighed med sydeuropæiske lande som Frankrig, Spanien, Italien og Grækenland. Tyskland er i krise, og der mangler penge på finansloven. Hvordan de skal findes, bliver også et tema i valgkampen.
Men læs med her hos Mr. East. Vi er på pletten i vores store naboland mod syd – i modsætning til flere andre førende danske medier.