Tyrkiets balancegang mellem Ukraine og Rusland

Zelenskyj-og-Erdogan-Foto-https-www.president.gov_.ua_

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Rusland: Under krigen i Ukraine er Tyrkiet blevet beskyldt for  optræde som “war profiteer” og “dobbeltagent”. Tyrkiets samhandel med Rusland er steget markant. Tyrkiet har også godkendt det russiske betalingssystem “mir”., der for Rusland er et alternativ til det vestlige betalingssystem SWIFT. Turister fra Rusland skaber mange arbejdspladser og er derfor meget velkomne i Tyrkiet, siger Tyrkiets udenrigsminister Mevlut Cavusoglu.

Tyrkiet skal have valg næste år. Økonomien er lige nu stærkt kriseramt, inflationen tårnhøj. Så der er ikke ikke interesse i at blive en del af den vestlige sanktionskrig mod Rusland (og Kina). Erdogan bestræber sig for at være “pro-ukrainsk” uden dermed at optræde “antirussisk”. Det er lykkes. Forleden mødtes han med Ukraines præsident Volodymyr Zelensky i Lviv og diskuterede fred i Ukraine og økonomisk samarbejde. EU og USA har ringe muligheder for at påvirke Erdogan.

Det tyrkiske dobbeltspil har fordele, lyder fra flere vestlige eksperter. Det kan måske bidrage til deeskalering af krigene i Ukraine, Syrien og Nagorno Karabakh. Der er stadig ikke udsigt til tyrkisk medlemskab af EU. Spørgsmålet er, om Erdogan overhovedet ønsker det. Tyrkiets eksport til Rusland er som antydet vokset markant. I juni 2022 stod Rusland for 17 pct. af Tyrkiets samlede import mod 10 pct. året før. Rusland leverer 1/4 af Tyrkiets import af olie og næsten halvdelen af importen af gas. Rusland kontrollerer også atomkraftværket Akkuyyu.

Rusland har overtaget Kinas position som største import-land. Der er ikke nogen hemmelighed, at mange vestlige virksomheder bruger Tyrkiet som transitland for (ulovlig) eksport til Rusland. Der  er meget fokus på Kina, men for lidt på Tyrkiet, når vi ser på krigen i Ukraine og på udviklingen i Mellemøsten.

Share This