Tjekkiske tog til Usbekistan
Tjekkiet/Usbekistan: Škoda Group meddelte i denne uge indgåelse af en kontrakt med de usbekiske statsbaner om levering af 30 elektriske tog til en værdi af 320 millioner euro. Denne aftale repræsenterer den største kontrakt nogensinde for en tjekkisk virksomhed i Usbekistan. Usbekistans premierminister Abdull Aripov og transportminister Ilkhom Makhkamov deltog i underskrivelsen af kontrakten i Pilsen.
Škoda vil forsyne Usbekistan med bredsporede elektriske togenheder svarende til dem, der allerede er produceret til jernbaneoperatører i Letland og Estland. Škoda starter produktionen i løbet af næste år. ota