Tjekkiets Škoda vil overtage den spanske togproducent Talgo
Tjekkiet: Den tjekkiske togproducent Škoda forhandler ifølge den spanske avis elEconomista om overtagelse af den spanske togproducent Talgo, som bl.a. leverer tog til DSB. Škoda ønsker angiveligt at overtage selskabet som partner i investeringsselskabet CriteriaCaixa. Det tjekkiske bud er i skarp konkurrence med et tilbud fra det ungarske firma Ganz-MaVag (Magyar Vagon), men ifølge spanske medier er den spanske regering ikke begejstret for en eventuel ungarsk virksomheds indtræden i Talgo på grund af ungarske forbindelser til Rusland og en eventuelt indblanding af russisk kapital.
Talgo havde sidste år en omsætning på 652 millioner euro og ordrer for 4,2 milliarder euro. Producenten er en af hovedleverandørerne af tog til det spanske RENFE, og har kontrakter om levering af tog til det tyske selskab Deutsche Bahn og danske DSB. Talgo producerer intercity- og langdistancesæt. Den mest værdifulde del af virksomheden er dog ifølge pressen virksomhedens knowhow inden for produktion af højhastighedstog. Škoda Transportation producerer tog, metrotog og sporvogne. ota