Tjekkerne markerer 40-året for Charta 77

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Tjekkerne vil i de følgende dage markere 40 året for oprettelsen af Charta 77 menneskeretighedserklæringen. Teksten blev i sin tid underskrevet af kendte tjekkiske dissidenter som digteren Václav Klaus, forfatteren Pavel Kohout og filosoffen Jan Patocka.

Charta 77 var primært en tjekkisk manifestation, men også slovakker sluttede sig til. I Charta 77 erklæringen kritiseredes det kommunistiske styrets manglende overholdelse af de menneskerettighedsforplitelser, der var nedfældet i forfatningen og frem for alt i Helsingfors-slutakten.

Det oprindelige Charta 77 blev underskrevet af 242 personer, men steg derefter til over 1000. Manifestet blev bragt ud til folk den 6. januar 1977. Myndighederne reagerede promte. Samme dag blev Václav Havel, skulespilleren Pavel Landovsky og forfatteren Ludvik Vaculik arresteret, da de ville overbringe manifestet til det tjekkoslovakiske parlament.

Dokumentet blev straks konfiskeret, men cirkulerede illegalt, som et samizdat-dokument. Sikkerhedspolitiet, StB, igansatte efterfølgende en større heksejagt på underskriverne. I flere år var Jiri Hajek,udenrigsminister under Prag-foråret i 1968, talsmand for bevægelsen. Jan Patocka blev martyr. Han døde i marts 1977 af hjerteslag, utvivlsomt som en følge af sikkerhedspolitiets lange brutale afhøringer.

Flere tusinde især intellektuelle blev tvunget til at fordømme Charta 77 i form at en “anti-Charta” erklæring. I de kommunistiske dagblade, det tjekkiske Rude Pravo og det slovakiske Pravda blev ført en sand smædekampagne. Myndighederne frygtede “polske tilstande”, og at den “normaliseringsproces, der var blevet igangsat efter nedkæmpelsen af Prag-foråret, var i fare.

I de efterfølgende år, op til 1989, arbejde Charta 77 under jorden og i eksil. Bevægelsen omfattede et bredt spektrum af politiske holdninger, spændende fra reformkommunistiske til borgerlige, og holdt sig strengt til menneskerettighedsemner for at undgå interne politiske uoverensstemmelser. Og det lykkedes et meget langt stykke.

Efter 1989 fik flere fra Charta 77 vigtige politiske poster i det ny ikke-kommunistiske Tjekkoslovakiet, Václav Havel fx blev præsident, i Slovakiet blev Jan Carnogurski, også Charta 77 underskriver, miniterpræsident. I 1993 blev Tjekkoslovakiet delt i det der er blevet kaldt en “fløjlsskilsmisse”. Havel havde ellers ihærdigt forsøgt at undgå delingen.