Tidligere slovakisk premierminister skal rådgive Porosjenko
Ukraine/Slovakiet: Slovakiets tidligere premierminister Mikolas Dzurinda skal være rådgiver for den ukrainske præsident Petro Porosjenko. Det skriver den slovakiske avis Sme.Dzurinda er ifølge egne ord blevet kontaktet af den ukrainske ledelse og har takket ja til stillingen.
Grunden til Dzurindas nye engagement er formentlig hans indsats som slovakisk premierminister, hvor han kort efter Slovakiets selvstændighed var med til at gennemføre nødvendige reformer af det slovakiske samfund. Dzurinda har ligeledes fungeret som rådgiver for den serbiske regering, hvor han var med til at bryde Serbiens isolation efter krigene på Balkan. ota