Tæt løb ved folkeafstemning i Moldova
Moldova: Folkeafstemningen om EU i Moldova har efter en klar overvægt til nej-siden søndag aften udviklet sig til at være en drama. Efter 98,33 procent af stemmerne er optalt har 50,03 % stemt ja, mens 49,9 % stemte nej. Det betyder, at forskellen ud af i alt 1.460.920 gyldige stemmer er kun 744 stemmer, skriver IPN. Det forventes dog, at ja siden vil fastholde et lille forspring, da de sidste stemmer hovedsageligt kommer fra Moldova borgere bosat i udlandet og således mere proeuropæiske.
Folkeafstemningen handler dog kun om, hvorvidt landets orientering mod EU skal forankres i Moldovas forfatning. Landets nuværende ledelse har meddelt, at forhandlingerne om landets optagelse i EU vil fortsætte uanset udfaldet af folkeafstemningen. Ifølge regeringen har optagelsen i landets forfatning kun til formål at forhindre pro-russiske politikere i at ændre denne retning i tilfælde af valgsucces.
Præsident Sandu tilskriver det tætte resultat indflydelse fra kriminelle organisationer, skriver BBC.
“Kriminelle grupper, der samarbejder med udenlandske styrker mod vores nationale interesser, har angrebet vores land med titusindvis af millioner af euro, løgne og propaganda og brugt de mest skammelige midler til at holde vores borgere og vores nation i usikkerhed og ustabilitet,” sagde præsident Sandu efter optællingen af omkring 90 procent af stemmesedlerne. ota