Slovakiets premierminister frygter dagens møde i Frankrig og indsættelse af Nato soldater i Ukraine

Emmanuel Macron Foto: OFFICIAL LEWEB PHOTOS

Slovakiet: Den slovakiske premierminister Robert Fico har hasteindkaldt Slovakiets sikkerhedsråd og regeringen til mandag morgen. Det gjorde han i forbindelse med det planlagte møde mellem partnere fra EU og NATO i Paris mandag aften, hvor situationen i Ukraine bliver diskuteret, skriver den slovakiske hjemmeside Standart.sk.

“Oplysningerne om de emner, vi vil diskutere mandag, giver mig kuldegysninger. Derfor er jeg nødt til at tale med statens sikkerhedsråd, efterretningstjeneste og regeringen inden,” sagde premierministeren.

Den franske præsident Emmanuel Macron arrangerer mandag et topmøde mellem europæiske premierministre og regeringsembedsmænd. Emnet er Ukraine, eller træthed af at støtte Ukraine.

“Vi ønsker at sende en klar besked til Putin om, at han ikke vil vinde i Ukraine,” meddelte Elysee Palace. Mødet er planlagt til at begynde klokken 17.00 og vare flere timer.

Robert Fico kalder Macrons topmøde for et “kampmøde”. Alle EU-medlemslande og repræsentanter for NATO-medlemmer, der ikke er en del af EU, skal deltage, og Fico frygter, at det kan være tegn på yderligere eskalering af konflikten.

Ifølge Fico har Vesten to muligheder, enten yderligere eskalering af spændinger og militærstøtte til Ukraine eller fremlægge en meningsfuld fredsplan. Fico forventer den første mulighed og frygter, at emnet kunne være udstationering af NATO-tropper i Ukraine. “Selv hvis det skulle koste mig posten som premierminister, vil jeg gøre alt for at forhindre slovakiske soldaters direkte involvering i Ukraine,” erklærede Fico.

Ligeledes formand for det slovakiske parlament Peter Pellegrini er afvisende over for involvering af Nato soldater i krigen.

“Jeg tror, ​​det ville være det mest forkerte skridt, som ville eskalere spændingen endnu mere. Rusland vil aldrig acceptere NATO-tropper lige uden for dets territoriums grænser. Ruslands betingelse var jo, at Ukraine ikke skulle tilslutte sig NATO, og at det skulle forblive et neutralt land. Det var en fejl, at Alliancen sendte signaler om, at man kunne acceptere Ukraine, som medlem. I stedet skulle vi have sagt, at NATO ikke planlægger at udvide til også at omfatte Ukraine. Så ville der måske slet ikke være nogen krig”. ota

Share This