Scholz på besøg hos Putin. Er det sidste chance for at forhindre en krig?

Af Michael Skovgaard

Tyskland/Rusland: Den tyske kansler Olaf Scholz var mandag på besøg i Ukraine. Landets præsident Zelenskij anmodede igen om våbenhjælp fra tysk side, men det blev afvist af den tyske kansler med henvisning til Tysklands økonomiske støtte til landet. Scholz ville heller ikke give et klart svar med hensyn til Ukraines ønsker om NATO-medlemsskab. Emnet skulle også have været på dagsordenen, da den franske præsident Macron mødtes med Putin for en uge siden.

Tirsdag mødes Scholz med Putin i Moskva, og forud for mødet har han udtalt, at man vil satse alt på en diplomatisk løsning. Det forlyder videre, at NATO vil iværksætte knaldhårde sanktioner mod Rusland, hvis det skulle komme til en russisk invasion af Ukraine. Den tyske kansler satte dog ikke ord på, hvad disse sanktioner i så fald ville gå ud på. Nord Stream 2 vil givetvis også blive drøftet, og her er det store spørgsmål, om Scholz og Tyskland for alvor har tillid til, at USA kan og er villig til at løse Tysklands energiforsyning med flydende gas (LNG) som alternativ til russisk gas.   

Ukraines ønsker om medlemsskab af NATO vil utvivlsomt blive drøftet. Her kan Scholz‘ svar eller reaktion blive ret afgørende for, om Rusland iværksætter en invasion eller et bombardement af Kiev, som i følge CIA og USA skulle være det mest sandsynlige scenarie. Det skulle i så fald finde sted onsdag i denne uge.

Flere tyske og østeuropæiske medier har gisnet om andre scenarier end en decideret invasion eller et bombardement af Kiev. En anden mulighed kunne være at skabe en korridor fra Donbas til Krim for at sikre den russiske flådes tilstedeværelse i Sortehavet og det Azovske Hav.

Et andet træk fra russisk side kunne være en hybridkrig med vægt på at opildne separatisterne i Ukraine eller et decideret cyberangreb mod Ukraine, hvor alle landets funktioner reelt bliver lagt ned.

Ukraines mulige medlemsskab af NATO ser ud til at være den faktor, der kan udløse en russisk invasion af Ukraine. Her forsøger Putin at drive en kile ind i NATO. Ungarn og Kroatien har klart tilkendegivet, at man vil nedlægge veto. Ungarns holdning kan ændre sig, hvis Orbán ryger ud efter valget i april.

Det helt store spørgsmål er så, hvordan Tyskland og Frankrig vil forholde sig. Muligvis også et veto af mange forskellige årsager. Så dybest set er det en akademisk strid. Ukraine bliver ikke medlem af NATO inden for en overskuelig tidshorisont, men det stridspunkt kan blive afgørende for, om vi får en væbnet konflikt i Ukraine eller ej.