Russisk agent ny leder i Luhansk
Rusland/Ukraine: Den såkaldte Folkerepublik Luhansk, udråbt af prorussiske separatister i Østukraine, har fået en tidligere underofficer i den ukrainske sikkerhedstjeneste og russisk agent, Leonid Pasetjnik, som republikkens nye leder, skriver Ria Novosti.
Pasetjnik, som overtager posten efter Igor Plotnitskij, har angiveligt lovet at respektere aftalerne indgået i Minsk samt aftaler om fangeudveksling mellem Ukraine og Donetsk og Luhansk.
Grunden til udskiftningen i Folkerepublik Luhansks ledelse er ifølge separatisternes medier uoverensstemmelser mellem republikkens tidligere leder Igor Plotnitskij og indenrigsminister Igor Konet.
Plotnitskij afskedigede angiveligt Kornet, som nægtede at efterkomme Plotnitskijs ordre. De to politikeres magtkamp resulterede i, at Plotnitskij flygtede til Rusland og per brev officielt anmodet om “af helbredsmæssige årsager” at blive løsnet af sine forpligtelser som Luhansks leder. ota