Rumænsk præsident: Moldova er Rumænien
Rumænien/Moldova: Den rumænske præsident Traian Basescu mener, at Moldova skal være en del af Rumænien, fordi store dele af Moldova tilhørte Rumænien og fordi hovedparten af befolkningen i Moldova taler rumænsk. Indlemmelsen af Moldova i Rumænien er ifølge Basescu Rumæniens vigtigste opgave nu, efter at Rumænien er blevet medlem af NATO og EU. Basescus kontroversielle udtalelse har afstedkommet kritik i både Rumænien og i Moldova. Den rumænske udenrigsminister Titus Corlatean karakteriserer præsidentens udtalelse for skadelig for både Rumænien og Moldova. Politikerne i Moldova afviser ligeledes den rumænske præsidents tilnærmelser. Train Basescu er dog ikke blevet mere afdæmpet af den grund.
“Alle mine aktiviteter i forhold til Moldova er foregået med tanken om en mulig genforening. Jeg er godt klar over, at det måske ikke er den rette tid endnu, men en dag vil det uden tvivl ske”, sagde Basescu ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.