Pussy Riot: Fra punk protest til stylet demokratikamp
Af Ota Tiefenböck
Punken er gået af ballonen hos den russiske punkgruppe Pussy Riot, og trist nok er det ikke det hårde russiske fængsel, der har knækket de russiske unge kvinder, men derimod det amerikanske glamour og det vestlige X Factor mentalitet.Pussy Riot, som med sine politiske og provokatoriske events i Moskva, har været et frisk pust af en avantgardekunst og ægte spontan protest mod det russiske samfund, er blevet til stylede dukker, som bliver fotograferet i de rigtige stillinger, med de rigtige personer og iført det rigtige tøj, briller, nylonstrømper, støvletter og meget andet.
Da de russiske piger blev kendt over hele verden på grund af sin punk prayer i Kristus Frelser Kirken i Moskva kunne man se unge kvinder, som havde noget på hjertet og som også var villige til at tage de konsekvenser deres optræden kunne indebare. Det var en ægte protest mod det samfund de var en del af.
I dag har de samme unge kvinder fået et team af eksperter til rådighed. De bliver stylet i den bedste amerikanske stil og ved lige præcist, hvordan de skal forme deres læber til at få de mest virkningsfulde billeder.
Deres musikvideoer er blevet professionelle og bliver produceret af erfarne producere. De unge kvinder siger også de helt rigtige ting på de helt rette tidspunkter og på den rigtige måde.
Det bemærkelsesværdige er, at de mange eksperter og de mange penge, der nu bliver brugt på at formidle de unge kvinders budskab kun har gjort deres ord ligegyldige og intetsigende.
Nogle gange kan man være i tvivl, om de såkaldte vestlige værdier virkelig er noget at stræbe efter, og om de ægte værdier ikke findes et helt andet sted. Håber, at Pussy Riot vågner op en dag.