Provokatører skal skabe mere kaos
ADVARSEL: FLERE STÆRKE BILLEDER NEDERST I ARTIKLEN
Ukraine: Ifølge den ukrainske nyhedsserver ZN.UA er omkring 250-300 af politiets provokatører parat til at infiltrere demonstranternes rækker og skabe yderligere kaos på Uafhængighedspladsen. Ifølge ZN.UA gør disse provokatører, de såkaldte “titusjki”, sig netop nu – omkring klokken 1:00 lokaltid – klar til at skabe yderligere uroligheder på Uafhængighedspladsen.
Provokatørerne er forklædt som demonstranterne, bærende elefanthuer og bevæbnet med jernstænger, og deres formål er formentlig at skabe endnu mere kaos i Kijev, som vil kunne forsvare anvendelsen af det ukrainske militær. Ifølge demonstranterne har provokatørerne ligeledes været aktive i løbet af dagen.
Ifølge kilder blandt demonstranterne har provokatørerne i dag allerede dræbt mindst en person. Dagens voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranterne har allerede krævet flere ofre, hvor mange er dog uklart. Nogle ukrainske medier melder om, at op mod 17 personer har mistet livet i dag. ota