Protestpartier har stor fremgang, også i Central-og Østeuropa
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Øst- og Centraleuropa: Voksende økonomiske problemer og social ulighed har givet protestpartier ekstra vind i sejlene. Trump er snart tilbage i Det Hvide Hus, Macron fik ikke det valg han ønskede i Frankrig, og i Tyskland spås stor fremgang for AfD og Wagenknecht’s parti ved valget i februar. Protestpartier har haft og står til fremgang også i Central-og Østeuropa. Det liberale mainstream er hårdt presset. Det er ikke meget for at acceptere kendsgerningerne og fremstår, som meget rigtigt sagt af demokrati-forskere, som “reluctant democrats”. Valgresultater søges omgjort og protest-partier og deres ledere straffes anklaget for korruption.
Et af flere eksempler herpå er Rumænien, der som omtalt i mreast.dk afholdt 1. runde af præsidentvalget sidste søndag og holder valg til parlamentet 1. december. I 1. runde af præsidentvalget fik Calin Georgescu overraskende flest stemmer. Det var ikke forudsagt, hverken i meningsmålinger før valget eller i exit polls på selve valgaftenen. Rumænien er kendt for en dyb historisk betinget modstand mod Rusland. Georgescu er ikke desto mindre kaldt “putinist”, men hans pro-russiske opråb skal primært ses som led i at styrke modstanden mod den siddende pro-vestlige regering, ganske som vi har oplevet det i en del andre europæiske lande. De stigende leveomkostninger forbindes med krigen i Ukraine og sanktionskrigen med Rusland. Derfor vokser “krigstrætheden”, også i Rumænien. To af Georgescu’s modstandere (Terhes og Popescu) har efter valget påstået, at Georgescu har “misledt” vælgerne, og at han har fået penge fra udlandet (næppe vestlige). Landets “top court” skal undersøges, om valget skal gå om. Rumænien’s “audiovisuelle råd” har bedt EU-Kommission undersøge, om Georgescu’s brug af Tik Tok er lovlig.
Slovakiet’s Robert Fico fører heller ikke “korrekt” politik. Han har allerede haft samtaler med Trump. Både Fico og Trump har som bekendt været udsat for attentat-forsøg. Fico agter, som Serbien’s præsident (Vucic), at acceptere en invitation fra Vladimir Putin til at tage del i højtidelighederne i Moskva i 2025 i anledning af årsdagen for sejren over nazismen under 2.verdenskrig. Fico har, som eneste vestlige leder siden februar 2022, også ladet sig interviewe til russisk TV, til “Kanal Rossiya”. Fico siger selv, at han fører balance politik, at han ønsker at være på talefod med Vesten, Rusland og USA på samme tid. Han støtter Kina’s og Brasilien’s plan for fred i Ukraine, sender ikke våben.
Fico er et meget langt stykke på linje med Ungarn’s Viktor Orbán. Tjekkiet kan efter næste valg meget vel få en ny regering, ledet af Andrej Babis, som er mereorienteret mod Fico og Orbán. Ungarn’s nære forhold til Kina er et kapitel for sig selv. De seneste tal viser, at ikke mindre end 44 pct. af Kina’s investeringer i Europa går til Ungarn. Vigtige kinesiske projekter er CATLs produktion af elektriske batterier og BYD elbiler. Som Slovakiet ønsker Ungarn “økonomisk neutralitet”, at handle med alle. Under sit besøg for nylig i Kina talte Ungarn’s udenrigsminister Peter Szijjarto om et “comprehensive strategic partnership” de to lande imellem. Ungarn er imod at pålægge Kina ekstra told, fx på import af biler. Ungarn og Kina har underskrevet et “memorandum of understanding” omhandlende det kinesiske Bælt og Vej Initiativ. Et af flere fælles projekter er en jernbaneforbindelse for hurtigtog mellem Budapest og Beograd. Antallet af turister fra Kina overstiger nu niveauet fra tiden før COVID-19 pandemien.
Bulgarien har haft ikke mindre end 7 valg siden 2020, og et 8. kan være på vej. Efter det sidste valg var der udsigt til at Bojko Borissov’s parti GERB, det største parti, (måske) ville være i stand til at danne regering. Det kunne føre til en mere pro-russisk udenrigspolitik. Borissov fremkom under valgkampen med erklæringer, der er kaldt pro-Putin’ske. Bulgarien’s præsident Rumen Radev er også ret Rusland orienteret. Flere mulige regeringspartnere, deriblandt det liberalt orienterede “Vi Fortsætter Forandringer” (PP-DB) kan ikke acceptere Borissov på posten som ministerpræsident. Borissov er villig til at trække sig, han har da også allerede haft posten i mange år, fra 2009 helt frem til 2021. Men Boiko Borissov afviser flere af de krav, der stilles fra PP-DB, fx på retsområdet. Borissov nægter også helt at afskrive at samarbejde med Peevski’s parti MRF-Ny Begyndelse. Peevski er på USAs og England’s sanktionsliste.