OSCE advarer mod eskalering af vold i Østukraine
Ukraine: Kampene i Østukraine er i løbet af de seneste dage taget til i styrke, og det får nu for alvor Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE ) til at gøre opmærksom på situationen i landet.Det er især Donetsk og kampene om Donetsk lufthavn, som bekymrer.
”Vi er mest bekymret for civile, som er fanget inde, især i Donetsk og omkring Donetsk Lufthavn. Kampene breder sig mere og mere mod byen, siger talsmand for OSCE Michael Bociurkiw til BBC og tilføjer den humanitære situation i området er blevet voldsomt forringet.
”I den seneste tid har vi også været vidner til børn som bliver ramt af konflikten,” siger han.
De voldsomme kampe om Donetsk Lufthavn fortsætter med uformindsket styrke også i dag. Begge sider i konflikten beskylder hinanden for at eskalere volden og kamphandlingerne. I går blev et børnehospital ramt af missiler.ota