Norge opfordrer til sanktioner mod Ungarn
Ungarn: Norge opfordrer EU til at indføre sanktioner mod Ungarn. Grunden til den norske opfordring er, at Ungarn er ved at fjerne sig fra demokratiske værdier. Det skriver flere norske og ungarske medier.
Ifølge den norske minister for europæiske anliggender Vidar Helgesen har viktor Orbáns regering arbejdet systematisk på at fjerne landet fra demokratiske værdier og har siden overtagelsen af magten i 2010 udskiftet landets dommere, ledere i de ungarske kulturinstitutioner, indført et nyt valgsysstem og indført kontrol over landets medier.
Nu er det ifølge Helgesen landets NGO`s og borgerorganistationer, der er Orbáns regerings næste skridt.
Som konsekvens af det tilbageholder Norge nu en støtte tiltænkt Ungarn på 1,3 milliarder norske kroner. Denne blev fordelt via organisationen Ökotárs Alapítvany, som ifølge Norge er kommet i regeringens søgelys. ota