Nordkoreanerne i slavelignende arbejdsforhold i Polen

 

Illustrationsfoto: Roman Harak

Illustrationsfoto: Roman Harak

Polen: Polske virksomheder bruger underbetalte nordkoreanere, som arbejder fra morgen til aften under slavelignende arbejdsforhold. Det viser en undersøgelse og en dokumentarfilm lavet af nyhedsserveren Vice News.

Billige nordkoreanske arbejdere er blevet en ny eksportvare som skaffer penge til det nordkoreanske totalitære regime. Vice News undersøgelse viser, at mindst 14 polske firmaer benytter billig arbejdskraft fra Nordkorea, som skaffer hård valuta til den nordkoreanske leder Kim Jong-un.

Vice News afslører at det er Det Koreanske Arbejderparti, der står bag formidlingen af de nordkoreanske arbejdere og samarbejder med den polske virksomhed Armex, som distribuer arbejderne videre til polske virksomheder, heriblandt skibsværfter Nauta og Crist og byggefirmaet Atal.

De nordkoreanske arbejdere arbejder angiveligt 12 timer dagligt i ugens hverdage og syv timer om lørdagen, bor i bevogtede barakker i udkanten af byerne og får ikke penge for deres arbejde. Lønnen får de ifølge en af de nordkoreanske arbejdere først når de kommer tilbage til Nordkorea. ota

 

Share This